Trešā Mozus 21

1 Un Tas Kungs sacīja uz Mozu: runā uz tiem priesteriem, Ārona dēliem, un saki tiem: pie miroņa lai (priesteris) nepaliek nešķīsts starp saviem ļaudīm,

Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og sig til dem: En Præst skal ikke gøre sig uren ved et Lig iblandt sit Folk,

2 Kā tik vien pie sava asinsrada, kas viņam tuvu rada, pie savas mātes un pie sava tēva un pie sava dēla un pie savas meitas un pie sava brāļa,

uden ved hans næste Slægt, som ham næst tilhører, ved hans Moder og ved hans Fader og ved hans Søn og ved hans Datter og ved hans Broder

3 Un pie savas māsas, kas vēl jumprava un viņam klāt, kas vēl nav pie vīra, pie tiem tas var palikt nešķīsts.

og ved hans Søster, som er en Jomfru, hans næste Paarørende, som ikke har været nogen Mands Hustru; ved hende maa han gøre sig uren.

4 Nešķīstam nebūs palikt kungam pār saviem ļaudīm, sevi apgānot.

Han skal ikke besmitte sig, da han er en Herre iblandt sit Folk, saa han vanhelliger sig.

5 Uz savas galvas tiem nebūs izcirpt plikumu, nedz nogriezt savas bārdas malas, nedz iegriezt zīmes savā miesā.

De skulle ikke gøre deres Hoved skaldet og ikke afrage det yderste af deres Skæg, og ej skære et Indsnit i deres Kød.

6 Tiem būs svētiem būt savam Dievam un sava Dieva vārdu tiem nebūs sagānīt, jo tie upurē Tā Kunga uguns upurus, sava Dieva maizi, tāpēc tiem būs svētiem būt.

De skulle være hellige for deres Gud og ikke vanhellige deres Guds Navn; thi de ofre Herrens Ildoffer, deres Guds Brød, og derfor skulle de være aldeles hellige.

7 Mauku vai apsmietu tiem nebūs ņemt, un sievu, kas atstādināta no sava vīra, tiem nebūs ņemt, jo viņš ir savam Dievam svēts.

De skulle ikke tage nogen Horekone eller en, som er krænket, til Ægte; og den Kvinde, som er forskudt af sin Mand, skulle de ikke tage; thi han er hellig for Gud.

8 Tāpēc to turi par svētu, jo viņš upurē tava Dieva maizi; tam būs tev svētam būt, jo Es esmu svēts, Es Tas Kungs, kas jūs svētī.

Derfor skal du holde ham hellig, thi han ofrer din Guds Brød; han skal være dig hellig, thi jeg Herren er hellig, som gør eder hellige.

9 Ja nu kāda priestera meita sāk maucību dzīt, tā sagāna savu tēvu; ar uguni to būs sadedzināt.

Og naar nogen Præsts Datter begynder at bedrive Hor, har hun vanhelliget sin Fader, hun skal brændes med Ild.

10 Un tam augstam priesterim starp saviem brāļiem, uz kura galvu svaidāmā eļļa ir izlieta un kas iesvētīts, ka tas apģērbts ar (svētām) drēbēm, tam nebūs savu galvu atsegt nedz savas drēbes saplosīt.

Og den, som er Ypperstepræst iblandt sine Brødre, paa hvis Hoved Salveolien er udøst, og hvis Haand man har fyldt, for at han skal iføre sig Klæderne, han skal ikke blotte sit Hoved og ej sønderrive sine Klæder.

11 Tam arī nebūs iet pie neviena miroņa, ne pie sava tēva ne pie savas mātes, tam nebūs palikt nešķīstam.

Og han skal ikke komme til noget Lig, han skal ikke gøre sig uren, hverken ved sin Fader eller ved sin Moder.

12 Un no tās svētās vietas tam nebūs iziet, ka tas nesagāna sava Dieva svēto vietu, jo tas kronis, viņa Dieva svaidāmā eļļa, ir uz viņa; - Es esmu Tas Kungs.

Og han skal ikke gaa ud af Helligdommen, og han skal ikke vanhellige sin Guds Helligdom; thi hans Guds Salveolies Hovedsmykke er paa ham. Jeg er Herren.

13 Un tam būs ņemt jumpravu par sievu.

Og han skal tage sig en Hustru i hendes Jomfrustand.

14 Atraitni, vai atstādinātu, vai apsmietu mauku, tādu tam nebūs ņemt, bet jumpravu no saviem ļaudīm viņam būs ņemt par sievu.

En Enke eller en forskudt eller en krænket, en Hore, dem skal han ikke tage, men en Jomfru af sit Folk skal han tage til Hustru.

15 Tam nebūs sagānīt savu dzimumu starp saviem ļaudīm; jo Es esmu Tas Kungs, kas viņu svētī.

Og han skal ikke vanhellige sin Sæd iblandt sit Folk; thi jeg er Herren, som gør ham hellig.

16 Un Tas Kungs runāja uz Mozu un sacīja:

Og Herren talede til Mose og sagde:

17 Runā uz Āronu un saki: nevienam no tava dzimuma jūsu rados, kam kāda vaina, nebūs pieiet, sava Dieva maizi upurēt.

Tal til Aron og sig: Naar der er en Mand af din Sæd i deres Slægter, paa hvem der er en Lyde, han skal ikke komme nær til, at ofre sin Guds Brød;

18 Jo nevienam vīram, kam kāda vaina, nebūs pieiet, ne aklam, ne tizlam, nedz kam vaina ģīmī, nedz kroplim,

thi ingen Mand, paa hvem der er Lyde, skal komme nær, hvad enten det er en Mand, som er blind eller lam, eller som har noget Lem for kort eller for langt,

19 Nedz kam kāja vai roka lauzta,

eller en Mand, som har Bræk paa Fod eller Bræk paa Haand,

20 Nedz kam kupris, nedz kas izdilis, nedz kam plēve pār aci, nedz kam kraupis, nedz kam ēde, nedz kas kaunumā maitāts.

eller som er krogrygget eller er en Dværg eller har Men paa sit Øje, eller som har Skurv eller Fnat, eller som har Brok.

21 Nevienam vīram no priestera Ārona dzimuma, kam ir kāda vaina, nebūs pieiet, uguns upurus nest Tā Kunga priekšā. Viņam ir vaina, viņam nebūs pieiet, sava Dieva maizi upurēt.

Og ingen Mand af Præsten Arons Sæd, paa hvem der er Lyde, skal gaa frem at ofre Herrens Ildofre; der er Lyde paa ham, han skal ikke gaa frem til at ofre sin Guds Brød.

22 Sava Dieva maizi tas var ēst, gan no tām vissvētākajām, gan no tām svētām dāvanām.

Dog maa han æde sin Guds Brød, baade af de højhellige Ting og af de andre hellige Ting.

23 Bet pie tā priekškaramā tam nebūs nākt un nepieiet pie altāra, tāpēc ka viņam ir vaina, lai tas nesagāna Manu svēto vietu; jo Es esmu Tas Kungs, kas tos svētī.

Kun skal han ikke komme til Forhænget og ej gaa frem til Alteret; thi der er Lyde paa ham, og han skal ikke vanhellige mine Helligdomme; thi jeg er Herren, som gør dem hellige.

24 Un Mozus to runāja uz Āronu un uz viņa dēliem un uz visiem Israēla bērniem.

Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.