< Trešā Mozus 19 >
1 Un Tas Kungs runāja uz Mozu un sacīja:
Og Herren talede til Mose og sagde:
2 Runā uz visu Israēla bērnu draudzi un saki tiem: jums būs svētiem būt, jo Es, Tas Kungs, jūsu Dievs, esmu svēts.
Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg Herren eders Gud er hellig.
3 Ikvienam būs bīties savu māti un savu tēvu un turēt Manu dusēšanas dienu; - Es esmu Tas Kungs, jūsu Dievs.
I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.
4 Jums nebūs griezties pie elkiem un nebūs sev darīt lietus dievus; Es esmu Tas Kungs, jūsu Dievs.
I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne og ikke gøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.
5 Un kad jūs Tam Kungam gribat upurēt pateicības upuri, tad jums to būs upurēt no laba prāta.
Og naar I ville slagte Takoffer for Herren, da skulle I ofre det til en Behagelighed for eder.
6 Tai dienā, kad jūs to upurējat, un otrā dienā jums to būs ēst, bet kas atliek līdz trešai dienai, to būs sadedzināt ar uguni.
Det skal ædes paa den Dag, I slagte det, og den næste Dag; men hvad som levnes til den tredje Dag, skal opbrændes med Ild.
7 Un ja kas trešā dienā ēdin no tā ēdīs, tad tā ir negantība; tas nebūs patīkami.
Men om noget deraf dog ædes paa den tredje Dag, da er det en Vederstyggelighed, det bliver ikke behageligt.
8 Un kas no tā ēd, tam būs nest savu noziegumu, tāpēc ka tas sagānījis Tā Kunga svētumu, un šī dvēsele taps izdeldēta no saviem ļaudīm.
Og hvo som æder det, skal bære sin Misgerning; thi han har vanhelliget, hvad der var Herren helliget; og den Sjæl skal udryddes fra sit Folk.
9 Un kad jūs pļaujat savas zemes augļus, tad tev nebūs visai(pilnīgi) nopļaut sava tīruma stūri, nedz to visai(pilnīgi) sakrāt, kas no tavas pļaušanas ir sakrājams.
Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke høste det yderste aldeles af paa din Ager, ikke heller skal du sanke nøje i din Høst.
10 Arī sava vīna dārza augļus tev nebūs it gluži nolasīt nedz uzlasīt sava vīna dārza nokritušās ogas; nabagam un svešiniekam tev to būs pamest; - Es esmu Tas Kungs, jūsu Dievs.
Du skal ikke heller sanke efter i din Vingaard, og ikke sanke de Bær, som ere nedfaldne i din Vingaard; du skal lade dem blive til den fattige og til den fremmede; jeg er Herren eders Gud.
11 Jums nebūs zagt nedz melot, nedz viltību dzīt nevienam pret savu tuvāko.
I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve, ej heller skal nogen af eder handle falskeligen mod sin Næste.
12 Jums nebūs nepatiesi zvērēt pie Mana Vārda, ka tu neapgāni sava Dieva vārdu; - Es esmu Tas Kungs.
Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.
13 Tev savu tuvāko nebūs pievilt nedz aplaupīt, algādža algai pie tevis nebūs palikt līdz rītam.
Du skal ikke gøre din Næste Vold og ej røve, du skal ikke lade Daglønnerens Arbejdsløn blive hos dig Natten over indtil om Morgenen.
14 Tev nebūs kurlu lādēt nedz aklam ko ceļā mest, bet tev būs bīties no sava Dieva; - Es esmu Tas Kungs.
Du skal ikke bande den døve, og ikke lægge Stød for den blinde; men du skal frygte din Gud; jeg er Herren.
15 Jums tiesā nebūs netaisnības darīt; tev nebūs zemākā vaigu uzlūkot nedz augstākā vaigu godāt; ar taisnību tev būs tiesāt savu tuvāko.
I skulle ikke gøre Uret i Dommen, du skal ikke anse den ringes Person og heller ikke gøre Ære af den vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
16 Tev nebūs mēlnesim būt starp saviem ļaudīm, tev nebūs celties pret sava tuvākā asinīm: - Es esmu Tas Kungs.
Du skal ikke gaa om som en Bagvasker iblandt dit Folk, du skal ikke staa efter din Næstes Blod; jeg er Herren.
17 Tev nebūs savu brāli ienīdēt savā sirdī, bet savu tuvāko tikuši(atklāti) pārmācīt, ka tev viņa dēļ nav grēks jānes.
Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal irettesætte din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.
18 Tev nebūs atriebties nedz dusmību turēt pret savu ļaužu bērniem, bet tev būs savu tuvāko mīlēt kā sevi pašu; - Es esmu Tas Kungs.
Du skal ikke hævne dig selv, ej heller beholde Vrede imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.
19 Manus likumus jums būs turēt; saviem lopiem tev nebūs likt sajaukties ar lopiem no citas kārtas; savu tīrumu tev nebūs apsēt ar dažādu mistru, un drēbēm no divējāda auduma, nātnu un vilnainu, nebūs nākt uz tavu miesu.
I skulle holde mine Skikke; du skal ikke lade dit Kvæg parre sig med et af et andet Slags; du skal ikke besaa din Ager med to Slags Sæd; og Klæder af to Slags, vævet til sammen, skal ej komme paa dig.
20 Kad vīrs guļ pie kādas sievas un to pieguļ, un tā ir kalpone, kas vīram saderēta, bet nav ne atpirkta, ne atlaista svabada, - tos būs sodīt, bet mirt tiem nebūs, jo tā nav bijusi svabada.
Og naar en Mand ligger hos en Kvinde og har Omgang med hende, og hun er en Tjenestepige, som er trolovet med en Mand, og hun ikke er løskøbt, eller ikke har faaet sin Frihed, da skal der ske en Hudstrygelse, men de skulle ikke dødes; thi hun var ikke frigiven.
21 Un viņam būs pienest Tam Kungam savu nozieguma upuri priekš saiešanas telts durvīm, aunu par nozieguma upuri.
Men han skal føre sit Skyldoffer frem for Herren til Forsamlingens Pauluns Dør, en Væder til Skyldoffer.
22 Un ar to nozieguma upura aunu priesterim viņu būs salīdzināt Tā Kunga priekšā viņa grēka dēļ, ko viņš darījis; lai viņam tiek piedots viņa grēks, ko viņš darījis.
Og Præsten skal gøre Forligelse for ham med Skyldofrets Væder, for Herrens Ansigt, for hans Synd, som han syndede; saa skal han faa Forladelse for sin Synd, som han syndede.
23 Un kad jūs tai zemē nāksiet un dēstīsiet visādus kokus par barību, tad jums viņu augļus būs turēt par neapgraizītiem; trīs gadus lai tie jums paliek par neapgraizītiem, tos nebūs ēst.
Og naar I komme ind i Landet og plante alle Haande Frugttræer, da skulle I agte deres Frugt, som om det var Forhud paa dem; i tre Aar skulle de agtes af eder som uomskaarne, der skal ikke ædes deraf.
24 Bet ceturtā gadā visiem viņu augļiem būs svētiem būt, par slavas upuri Tam Kungam.
Og i det fjerde Aar skal al deres Frugt være helliget til Lovprisning for Herren.
25 Un piektā gadā jums būs ēst viņu augļus, lai viņu augļi priekš jums vairojās; - Es esmu Tas Kungs, jūsu Dievs.
Men i det femte Aar maa I æde Frugten deraf, saa at I samle eder Grøden deraf; jeg er Herren eders Gud.
26 Jums nekā nebūs ēst ar asinīm. Jums nebūs zīlēt nedz burt.
I skulle ikke æde noget med Blodet; I skulle ikke spaa, ej heller være Dagvælgere.
27 Jums nebūs apgriezt savus galvas matus nedz apcirpt bārdas malas.
I skulle ikke rundskære det yderste af eders Hovedhaar, ej heller skal du fordærve Kanten af dit Skæg.
28 Jums miroņa dēļ nebūs iegriezt zīmes savā miesā, nedz sev iededzināt rakstus; - Es esmu Tas Kungs.
Og I skulle intet Indsnit gøre i eders Kød for en døds Skyld, ej heller sætte indbrændt Skrifttegn paa eder; jeg er Herren.
29 Tev nebūs sagānīt savu meitu, viņu pie maucības turot, lai zeme nedzen maucību, un lai zeme nepildās ar negantību.
Du skal ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Horeri, og Landet skal ikke bedrive Horeri, saa at Landet bliver fuldt af Skændsel.
30 Jums būs turēt Manas dusēšanas dienas un bīties Manu svēto vietu; - Es esmu Tas Kungs.
I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
31 Jums nebūs griezties pie zīlniekiem vai pareģiem; nemeklējiet tos, lai pie tiem nesagānāties; - Es esmu Tas Kungs, jūsu Dievs.
I skulle ikke vende eder til Spaakvinder og ikke søge hen til Tegnsudlæggere, til at blive urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.
32 Priekš sirmas galvas tev būs uzcelties un veca vaigu godāt un savu Dievu bīties; - Es esmu Tas Kungs.
Du skal staa op for den graahærdede og hædre den gamle, og du skal frygte din Gud; jeg er Herren.
33 Un kad viens svešinieks pie tevis mitīs jūsu zemē, tad jums nebūs viņu apspiest.
Og naar en fremmed opholder sig hos dig i eders Land, da skulle I ikke forfordele ham.
34 Tas svešinieks, kas pie jums piemīt, lai jūsu starpā ir tā kā jūsu iedzīvotājs; tev viņu būs mīļot kā sevi pašu; - jo jūs esat svešinieki bijuši Ēģiptes zemē; - Es esmu Tas Kungs, jūsu Dievs.
Den fremmede, som opholder sig hos eder, skal være eder som en indfødt af eder, og du skal elske ham som dig selv; thi I have været fremmede i Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud.
35 Jums nebūs nekādu netaisnību darīt tiesā, ar olekti, svaru, mēru.
I skulle ikke gøre Uret i Dommen, i Længdemaalet, i Vægten og i Hulmaalet.
36 Jums būs turēt taisnu svaru, taisnus podus un taisnu pūru un stopu; - Es esmu Tas Kungs, jūsu Dievs, kas jūs izvedis no Ēģiptes zemes.
Rette Vægtskaaler, rette Vægtstene, ret Efa og ret Hin skulle I have. Jeg er Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land.
37 Un visus Manus likumus un visas Manas tiesas jums būs turēt un pildīt; - Es esmu Tas Kungs.
Og I skulle holde alle mine Skikke og alle mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.