< Ījaba 5 >

1 Sauc jel, vai būs kāds, kas tev atbild? Un pie kura no svētiem tu gribi griezties?
Raab, kære, om der er nogen, som svarer dig? og til hvem af de hellige vil du vende Ansigtet?
2 Jo sirdēsti nokauj ģeķi, un pārsteigšanās nonāvē nejēgu.
Thi Fortørnelse slaar en Daare ihjel, og Nidkærhed dræber den taabelige.
3 Es redzēju ģeķi iesakņotu, bet piepeši nolādēju viņa namu.
Jeg saa en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hastelig.
4 Viņa bērni palika tālu no pestīšanas un tapa satriekti vārtos, un nebija glābēja.
Hans Børn vare langt fra Frelse og nedtraadtes i Porten, og der var ingen, som reddede dem.
5 Viņa pļāvumu ēda izsalkuši, un pat no ērkšķu vidus to lasīja, un laupītāji aprija viņa padomu.
Den hungrige opaad hans Høst og hentede den endog fra Tjørnehegnet, og Røverne opslugte hans Formue.
6 Jo no pīšļiem neizaug nelaime, un no zemes neizplaukst grūtums.
Thi Uretfærdighed skyder ikke frem af Støvet, og Møje vokser ikke op af Jorden;
7 Bet cilvēks uz grūtumu piedzimst, kā dzirksteles no oglēm paceļas skraidīt.
men et Menneske bliver født til Møje, ligesom Gnister maa flyve højt op.
8 Bet es meklētu to stipro Dievu un Dievam pavēlētu savas lietas.
Dog jeg vilde søge hen til Gud, og til Gud vilde jeg rette min Tale;
9 Viņš dara lielas lietas, kas nav izprotamas, un brīnumus, ko nevar skaitīt.
til ham, som gør store Ting, hvilke man ikke kan ransage, underlige Ting, saa der er intet Tal paa dem;
10 Viņš dod lietu virs zemes un ūdenim liek nākt pār druvām.
ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne;
11 Zemos Viņš liek augstā vietā, un bēdīgie tiek celti laimē.
for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;
12 Viņš iznīcina viltniekiem padomu, ka viņu rokas nekā derīga nevar padarīt.
ham, som gør de træskes Anslag til intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 Viņš satver gudros viņu viltībā, un netikliem padoms ātri krīt.
ham, som griber de vise i deres Træskhed, saa de underfundiges Raad hastelig omstødes;
14 Pa dienu tie skraida tumsā, un dienas vidū tie grābstās kā naktī.
om Dagen løbe de an i Mørket og føle sig for om Middagen, som var det Nat.
15 Bet Viņš izglābj no zobena, no viņu mutes, un to bēdīgo no varenā rokas.
Og han frelser en fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den stærkes Haand,
16 Tā nabagam nāk cerība, bet blēdībai būs turēt muti.
saa der bliver Haab for den ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.
17 Redzi, svētīgs tas cilvēks, ko Dievs pārmāca, tāpēc neņem par ļaunu tā Visuvarenā pārmācību.
Se, saligt er det Menneske, som Gud straffer; derfor foragte du ikke den Almægtiges Tugtelse!
18 Jo Viņš ievaino un atkal sasien, Viņš sadauza, un Viņa roka dziedina.
Thi han gør Smerte og forbinder; han saargør, og hans Hænder læge.
19 Sešās bēdās Viņš tevi izglābs, un septītā tevi ļaunums neaizskars.
I seks Angester skal han fri dig, og i syv skal intet ondt røre dig.
20 Bada laikā Viņš tevi izpestīs no nāves, un kara laikā no zobena cirtieniem.
I Hunger skal han frelse dig fra Døden og i Krig fra Sværdets Vold.
21 No ļaunām mēlēm tu tapsi paglābts, un nebīsies no posta, kad tas nāks.
Du skal finde Skjul for Tungens Svøbe og ikke frygte for Ødelæggelse, naar den kommer.
22 Postīšanā un badā tu smiesies, un no zemes zvēriem tu nebīsies.
Du skal le ad Ødelæggelse og Hunger og ikke frygte for Jordens Dyr;
23 Jo tev būs derība ar akmeņiem tīrumā, un zvēri laukā turēs ar tevi mieru.
thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.
24 Un tu samanīsi, ka tavs dzīvoklis mierā, un apraudzīsi savu namu un trūkuma nebūs.
Og du skal forfare, at dit Telt har Fred, og du skal besøge din Bolig og intet savne.
25 Un tu samanīsi, ka tava dzimuma būs daudz, un tavi pēcnākamie kā zāle virs zemes.
Og du skal forfare, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
26 Vecumā tu iesi kapā, tā kā kūlīšus ieved savā laikā.
Du skal komme til Graven i Alderdom, ligesom Neg optages i sin Tid.
27 Redzi, to mēs esam izmeklējuši, tā tas ir; klausi tu un ņem to labi vērā.
Se dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa det vel!

< Ījaba 5 >