< Ījaba 35 >

1 Un Elihus vēl atbildēja un sacīja:
Og Elihu svarede fremdeles og sagde:
2 Vai tev šķiet pareizi esam, ka tu saki: mana taisnība iet pāri par Dieva taisnību,
Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —
3 Ka tu saki: kas man no tās atlec, ko es ar to vairāk panākšu nekā ar saviem grēkiem?
at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?
4 Es tev vārdu atbildēšu un taviem draugiem pie tevis:
Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:
5 Skaties pret debesi un redzi, uzlūko padebešus, kas ir augsti pāri pār tevi.
Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.
6 Ja tu grēko, ko tu Viņam vari darīt? Un lai tavu pārkāpumu daudz, ko tu Viņam padarīsi?
Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?
7 Ja tu esi taisns, kas Viņam no tā tiek, jeb ko Viņš dabū no tavas rokas?
Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?
8 Tev cilvēkam tava bezdievība par postu, un tev cilvēka bērnam tava taisnība nāk par labu.
Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.
9 Par varas darbu pulku tie brēc, tie kliedz lielo kungu elkoņa dēļ.
Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.
10 Bet neviens nesaka: kur ir Dievs, mans Radītājs, kas ir naktī dod slavas dziesmas,
Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;
11 Kas mūs darījis jo izmācītus, nekā lopus virs zemes, un gudrākus pār putniem apakš debess.
som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?
12 Tie tur brēc, bet Viņš neatbild ļauno pārgalvības dēļ.
Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.
13 Tiešām, Dievs netaisnību nepaklausa un tas Visuvarenais to neuzlūko.
Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.
14 Jebšu tu saki, ka tu Viņu neredzēsi, tā tiesas lieta ir Viņa priekšā, gaidi tik uz Viņu.
Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!
15 Bet nu, ka Viņa dusmība vēl nepiemeklē, vai Viņš tādēļ vērā neliek, ka pārkāpumu ir tik daudz?
Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:
16 Un tomēr Ījabs tukšiem vārdiem atvēris savu muti un daudz runājis bez saprašanas.
Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.

< Ījaba 35 >