< Ījaba 12 >

1 Bet Ījabs atbildēja un sacīja:
Men Job svarede og sagde:
2 Tas ir tiesa, jūs esat ļaudis un ar jums gudrība izmirs.
Sandelig, I ere Folket, og med eder dør Visdommen ud!
3 Man arīdzan ir sirds, tāpat kā jums, jūs man priekšā neesat, un kas tad to gudrību nezin?
Jeg har ogsaa Forstand ligesom I, jeg falder ikke igennem for eder; og hvo ved ikke saadanne Ting?
4 Es pat savam tuvākam esmu par apsmieklu, es, kas Dievu piesaucis un no Viņa esmu paklausīts, par apsmieklu tas taisnais un sirdsskaidrais.
Jeg er til Latter for min Ven, jeg, som raabte til Gud og fik Svar; den retfærdige, den oprigtige er til Latter.
5 Kauns nelaimei pēc laimīga domām; tas gaida to, kam kāja slīd.
En foragtet Lampe i den trygges Tanke er den, som er nær ved at snuble med Foden.
6 Postītāju dzīvokļiem labi klājās, un mierā paliek bezdievīgi un kam Dievs ir dūrē.
Ødelæggernes Telte have Ro, og de, som rase imod Gud, ere meget trygge, ja den, som sætter sin Haand som Gud.
7 Un tiešām, vaicā jel lopiem, tie tev to mācīs, un putniem apakš debess, tie tev to stāstīs.
Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det.
8 Jeb runā ar zemi, tā tev mācīs, un jūras zivis tev to izteiks.
Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Havet skulle fortælle dig det.
9 Kas neatzīst pie visa tā, ka Tā Kunga roka to darījusi.
Hvo ved ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand har gjort dette?
10 Viņa rokā ir visu dzīvo dvēsele un visu cilvēku miesu gars.
han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!
11 Vai auss nepārbauda vārdus, kā mute bauda barību?
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
12 Pie veciem ir gudrība un ilgs mūžs dod saprašanu.
Hos de graahærdede er Visdom, og Dagenes Længde giver Forstand.
13 Pie Viņa ir gudrība un spēks, Viņam ir padoms un prāts.
Hos ham er Visdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
14 Redzi, Viņš nolauž, un neviens nevar uztaisīt. Viņš ko aizslēdz, un neviens nevar atvērt.
Se, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 Redzi, kad Viņš ūdeņus satur, tad tie izsīkst, un kad Viņš tos laiž vaļā, tad tie zemi griež apkārt.
Se, han holder Vandene tilbage, og de borttørres, og han udlader dem, og de omvælte Landet.
16 Pie Viņa ir spēks un pastāvība, Viņa priekšā ir, kas maldās un kas maldina.
Hos ham er Styrke og Kraft; ham hører den til, som farer vild, og den, som fører vild.
17 Viņš ved padomu devējus par laupījumu, un tiesnešus Viņš dara par ģeķiem.
Han lader Raadgiverne gaa afklædte bort og gør Dommerne til Daarer.
18 Ķēniņu saites Viņš sarauj un apjož pašiem gurnus ar saitēm.
Han løser Kongernes Herredømme og lægger Baand om deres Lænder.
19 Viņš ved cienīgus par laupījumu, un apgāž varenus.
Han lader Præsterne gaa afklædte bort og omkaster de stærke.
20 Viņš atņem runātājiem valodu un noņem vecajiem prātu.
Han berøver de sikre Talere Mælet, tager Forstanden fra de gamle.
21 Viņš izlej negodu pār lieliem kungiem, un vareniem Viņš jostu raisa vaļā.
Han udøser Vanære over Fyrsterne og løser de stærkes Bælte.
22 Viņš atklāj dziļumus tumsai, un nāves ēnu Viņš ved gaismā.
Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket og udfører Dødens Skygge til Lyset.
23 Viņš vairo ļaudis un tos izdeldē, Viņš ceļ spēkā tautas un tās izklīdina.
Han formerer Folkene og lader dem gaa til Grunde; han udbreder Folkene og bortfører dem.
24 Viņš ļaužu virsniekiem virs zemes atņem sirdi un tos maldina tuksnesī, kur ceļa nav.
Han borttager Forstand fra Folkets Øverster i Landet og lader dem fare vild i det øde, hvor ingen Vej er.
25 Tie grābsta tā kā tumsā, kur gaismas nav, un Viņš tiem liek maldīties kā piedzērušiem.
De famle i Mørke, hvor intet Lys er, og han bringer dem til at fare vild som den drukne.

< Ījaba 12 >