< Canticum Canticorum 1 >

1
Salomos Højsang.
2 osculetur me osculo oris sui quia meliora sunt ubera tua vino
Kys mig, giv mig Kys af din Mund, thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 fraglantia unguentis optimis oleum effusum nomen tuum ideo adulescentulae dilexerunt te
Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor har Kvinder dig kær.
4 trahe me post te curremus introduxit me rex in cellaria sua exultabimus et laetabimur in te memores uberum tuorum super vinum recti diligunt te
Drag mig efter dig, kom, lad os løbe; Kongen tog mig ind i sine Kamre. Vi vil juble og glæde os i dig, prise din Kærlighed fremfor Vin. Med Rette har de dig kær.
5 nigra sum sed formonsa filiae Hierusalem sicut tabernacula Cedar sicut pelles Salomonis
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
6 nolite me considerare quod fusca sim quia decoloravit me sol filii matris meae pugnaverunt contra me posuerunt me custodem in vineis vineam meam non custodivi
Se ej paa mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brændt af Solen. Min Moders Sønner vrededes paa mig, til Vingaardsvogterske satte de mig — min egen Vingaard vogted jeg ikke.
7 indica mihi quem diligit anima mea ubi pascas ubi cubes in meridie ne vagari incipiam per greges sodalium tuorum
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?
8 si ignoras te o pulchra inter mulieres egredere et abi post vestigia gregum et pasce hedos tuos iuxta tabernacula pastorum
Saafremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, følg da kun Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.
9 equitatui meo in curribus Pharaonis adsimilavi te amica mea
Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
10 pulchrae sunt genae tuae sicut turturis collum tuum sicut monilia
Dine Kinder er yndige med Snorene, din Hals med Kæderne.
11 murenulas aureas faciemus tibi vermiculatas argento
Vi vil gøre dig Snore af Guld med Stænk af Sølv.
12 dum esset rex in accubitu suo nardus mea dedit odorem suum
Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
13 fasciculus murrae dilectus meus mihi inter ubera mea commorabitur
min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
14 botrus cypri dilectus meus mihi in vineis Engaddi
min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingaarde.
15 ecce tu pulchra es amica mea ecce tu pulchra oculi tui columbarum
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
16 ecce tu pulcher es dilecte mi et decorus lectulus noster floridus
Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grønt,
17 tigna domorum nostrarum cedrina laquearia nostra cypressina
vor Boligs Bjælker er Cedre, Panelet Cypresser!

< Canticum Canticorum 1 >