Psalmorum 91
1 laus cantici David qui habitat in adiutorio Altissimi in protectione Dei caeli commorabitur
Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 dicet Domino susceptor meus es tu et refugium meum Deus meus sperabo in eum
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.
3 quoniam ipse liberabit me de laqueo venantium et a verbo aspero
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 in scapulis suis obumbrabit te et sub pinnis eius sperabis
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 scuto circumdabit te veritas eius non timebis a timore nocturno
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,
6 a sagitta volante in die a negotio perambulante in tenebris ab incursu et daemonio meridiano
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 cadent a latere tuo mille et decem milia a dextris tuis ad te autem non adpropinquabit
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;
8 verumtamen oculis tuis considerabis et retributionem peccatorum videbis
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 quoniam tu Domine spes mea Altissimum posuisti refugium tuum
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 non accedent ad te mala et flagellum non adpropinquabit tabernaculo tuo
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 quoniam angelis suis mandabit de te ut custodiant te in omnibus viis tuis
thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;
12 in manibus portabunt te ne forte offendas ad lapidem pedem tuum
de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;
13 super aspidem et basiliscum ambulabis et conculcabis leonem et draconem
du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.
14 quoniam in me speravit et liberabo eum protegam eum quia cognovit nomen meum
»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 clamabit ad me et exaudiam eum cum ipso sum in tribulatione eripiam eum et clarificabo eum
kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;
16 longitudine dierum replebo eum et ostendam illi salutare meum
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«
