Psalmorum 90
1 oratio Mosi hominis Dei Domine refugium tu factus es nobis in generatione et generatione
Herre! du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
2 priusquam montes fierent et formaretur terra et orbis a saeculo usque in saeculum tu es Deus
Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.
3 ne avertas hominem in humilitatem et dixisti convertimini filii hominum
Du vender det med et Menneske, at han bliver knust; og du siger: Kommer igen, I Menneskens Børn!
4 quoniam mille anni ante oculos tuos tamquam dies hesterna quae praeteriit et custodia in nocte
Thi tusinde Aar ere for dine Øjne som den Dag i Gaar, naar den er forbigangen; og som en Nattevagt.
5 quae pro nihilo habentur eorum anni erunt
Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
6 mane sicut herba transeat mane floreat et transeat vespere decidat induret et arescat
Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
7 quia defecimus in ira tua et in furore tuo turbati sumus
Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8 posuisti iniquitates nostras in conspectu tuo saeculum nostrum in inluminatione vultus tui
Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9 quoniam omnes dies nostri defecerunt in ira tua defecimus anni nostri sicut aranea meditabantur
Thi alle vore Dage ere svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10 dies annorum nostrorum in ipsis septuaginta anni si autem in potentatibus octoginta anni et amplius eorum labor et dolor quoniam supervenit mansuetudo et corripiemur
Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11 quis novit potestatem irae tuae et prae timore tuo iram tuam
Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12 dinumerare dexteram tuam sic notam fac et conpeditos corde in sapientia
Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13 convertere Domine usquequo et deprecabilis esto super servos tuos
Vend om, Herre! hvor længe —? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14 repleti sumus mane misericordia tua et exultavimus et delectati sumus in omnibus diebus nostris
Mæt os aarle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15 laetati sumus pro diebus quibus nos humiliasti annis quibus vidimus mala
Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de Aar, som vi have set Ulykke.
16 et respice in servos tuos et in opera tua et dirige filios eorum
Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
17 et sit splendor Domini Dei nostri super nos et opera manuum nostrarum dirige super nos et opus manuum nostrarum dirige;
Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!
