Psalmorum 9
1 in finem pro occultis filii psalmus David confitebor tibi Domine in toto corde meo narrabo omnia mirabilia tua
(Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,
2 laetabor et exultabo in te psallam nomini tuo Altissime
glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 in convertendo inimicum meum retrorsum infirmabuntur et peribunt a facie tua
fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.
4 quoniam fecisti iudicium meum et causam meam sedisti super thronum qui iudicas iustitiam
Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
5 increpasti gentes et periit impius nomen eorum delisti in aeternum et in saeculum saeculi
Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.
6 inimici defecerunt frameae in finem et civitates destruxisti periit memoria eorum cum sonitu
Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.
7 et Dominus in aeternum permanet paravit in iudicio thronum suum
Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
8 et ipse iudicabit orbem terrae in aequitate iudicabit populos in iustitia
skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
9 et factus est Dominus refugium pauperi adiutor in oportunitatibus in tribulatione
HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;
10 et sperent in te qui noverunt nomen tuum quoniam non dereliquisti quaerentes te Domine
og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.
11 psallite Domino qui habitat in Sion adnuntiate inter gentes studia eius
Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!
12 quoniam requirens sanguinem eorum recordatus est non est oblitus clamorem pauperum
Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:
13 miserere mei Domine vide humilitatem meam de inimicis meis
"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,
14 qui exaltas me de portis mortis ut adnuntiem omnes laudationes tuas in portis filiae Sion
at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"
15 exultabo in salutari tuo infixae sunt gentes in interitu quem fecerunt in laqueo isto quem absconderunt conprehensus est pes eorum
Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.
16 cognoscitur Dominus iudicia faciens in operibus manuum suarum conprehensus est peccator canticum diapsalmatis
HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon (Sela)
Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu. (Sheol h7585)
18 quoniam non in finem oblivio erit pauperis patientia pauperum non peribit in finem
Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.
19 exsurge Domine non confortetur homo iudicentur gentes in conspectu tuo
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;
20 constitue Domine legislatorem super eos sciant gentes quoniam homines sunt diapsalma
HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! (Sela)
