Psalmorum 89
1 intellectus Aethan Ezraitae misericordias Domini in aeternum cantabo in generationem et generationem adnuntiabo veritatem tuam in ore meo
(En Maskil af Ezraitten Etan.) Om HERRENs, Nåde vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 quoniam dixisti in aeternum misericordia aedificabitur in caelis praeparabitur veritas tua in eis;
Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nåden!" I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 disposui testamentum electis meis iuravi David servo meo
Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 usque in aeternum praeparabo semen tuum et aedificabo in generationem et generationem sedem tuam diapsalma
"Jeg lader din Sæd bestå for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!" (Sela)
5 confitebuntur caeli mirabilia tua Domine etenim veritatem tuam in ecclesia sanctorum
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 quoniam quis in nubibus aequabitur Domino similis erit Domino in filiis Dei
Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Deus qui glorificatur in consilio sanctorum magnus et horrendus super omnes qui in circuitu eius sunt
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Domine Deus virtutum quis similis tibi potens es Domine et veritas tua in circuitu tuo
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nåde og Trofasthed omgiver dig.
9 tu dominaris potestatis maris motum autem fluctuum eius tu mitigas
Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 tu humiliasti sicut vulneratum superbum in brachio virtutis tuae dispersisti inimicos tuos
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 tui sunt caeli et tua est terra orbem terrae et plenitudinem eius tu fundasti
Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets Fylde.
12 aquilonem et mare tu creasti Thabor et Hermon in nomine tuo exultabunt
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 tuum brachium cum potentia firmetur manus tua et exaltetur dextera tua
Du har en Arm med Vælde, din Hånd er stærk, din højre løftet.
14 iustitia et iudicium praeparatio sedis tuae misericordia et veritas praecedent faciem tuam
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
15 beatus populus qui scit iubilationem Domine in lumine vultus tui ambulabunt
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Åsyns Lys!
16 et in nomine tuo exultabunt tota die et in iustitia tua exaltabuntur
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 quoniam gloria virtutis eorum tu es et in beneplacito tuo exaltabitur cornu nostrum
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 quia Domini est adsumptio nostra; et Sancti Israhel regis nostri
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 tunc locutus es in visione sanctis tuis et dixisti posui adiutorium in potentem exaltavi electum de plebe mea
Du taled engang i et Syn til dine fromme: "Krone satte jeg på en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 inveni David servum meum in oleo sancto meo linui eum
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 manus enim mea auxiliabitur ei et brachium meum confirmabit eum
thi min Hånd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 nihil proficiet inimicus in eo et filius iniquitatis non adponet nocere eum
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 et concidam a facie ipsius inimicos eius et odientes eum in fugam convertam
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;
24 et veritas mea et misericordia mea cum ipso et in nomine meo exaltabitur cornu eius
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 et ponam in mari manum eius et in fluminibus dexteram eius
jeg lægger Havet under hans Hånd og Strømmene under hans højre;
26 ipse invocabit me pater meus es tu Deus meus et susceptor salutis meae
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 et ego primogenitum ponam illum excelsum prae regibus terrae
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 in aeternum servabo illi misericordiam meam et testamentum meum fidele ipsi
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 et ponam in saeculum saeculi semen eius et thronum eius sicut dies caeli
jeg lader hans Æt bestå for evigt, hans Trone, så længe Himlen er til.
30 si dereliquerint filii eius legem meam et in iudiciis meis non ambulaverint
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 si iustitias meas profanaverint et mandata mea non custodierint
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 visitabo in virga iniquitates eorum et in verberibus peccata eorum
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med hårde Slag;
33 misericordiam autem meam non dispergam ab eo neque nocebo in veritate mea
men min Nåde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 neque profanabo testamentum meum et quae procedunt de labiis meis non faciam irrita
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 semel iuravi in sancto meo si David mentiar
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg ikke:
36 semen eius in aeternum manebit
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 et thronus eius sicut sol in conspectu meo et sicut luna perfecta in aeternum et testis in caelo fidelis diapsalma
stå fast som Månen for evigt, og Vidnet på Himlen er sanddru, (Sela)
38 tu vero reppulisti et despexisti distulisti christum tuum
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 evertisti testamentum servi tui profanasti in terram sanctuarium eius
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og trådt den i Støvet;
40 destruxisti omnes sepes eius posuisti firmamenta eius formidinem
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 diripuerunt eum omnes transeuntes viam factus est obprobrium vicinis suis
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 exaltasti dexteram deprimentium eum laetificasti omnes inimicos eius
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 avertisti adiutorium gladii eius et non es auxiliatus ei in bello
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 destruxisti eum a mundatione sedem eius in terram conlisisti
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 minorasti dies temporis eius perfudisti eum confusione diapsalma
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 usquequo Domine avertis in finem exardescet sicut ignis ira tua
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 memorare quae mea substantia numquid enim vane constituisti omnes filios hominum
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 quis est homo qui vivet et non videbit mortem eruet animam suam de manu inferi diapsalma (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? (Sela) (Sheol h7585)
49 ubi sunt misericordiae tuae antiquae Domine sicut iurasti David in veritate tua
Hvor er din fordums Nåde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 memor esto Domine obprobrii servorum tuorum quod continui in sinu meo multarum gentium
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 quod exprobraverunt inimici tui Domine quod exprobraverunt commutationem christi tui
hvorledes dine Fjender håner, HERRE, hvorledes de håner din Salvedes Fodspor.
52 benedictus Dominus in aeternum fiat fiat
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
