< Psalmorum 89 >

1 intellectus Aethan Ezraitae misericordias Domini in aeternum cantabo in generationem et generationem adnuntiabo veritatem tuam in ore meo
En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
2 quoniam dixisti in aeternum misericordia aedificabitur in caelis praeparabitur veritas tua in eis;
Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:
3 disposui testamentum electis meis iuravi David servo meo
„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:
4 usque in aeternum praeparabo semen tuum et aedificabo in generationem et generationem sedem tuam diapsalma
Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)
5 confitebuntur caeli mirabilia tua Domine etenim veritatem tuam in ecclesia sanctorum
Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.
6 quoniam quis in nubibus aequabitur Domino similis erit Domino in filiis Dei
Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?
7 Deus qui glorificatur in consilio sanctorum magnus et horrendus super omnes qui in circuitu eius sunt
en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!
8 Domine Deus virtutum quis similis tibi potens es Domine et veritas tua in circuitu tuo
Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.
9 tu dominaris potestatis maris motum autem fluctuum eius tu mitigas
Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.
10 tu humiliasti sicut vulneratum superbum in brachio virtutis tuae dispersisti inimicos tuos
Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
11 tui sunt caeli et tua est terra orbem terrae et plenitudinem eius tu fundasti
Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.
12 aquilonem et mare tu creasti Thabor et Hermon in nomine tuo exultabunt
Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.
13 tuum brachium cum potentia firmetur manus tua et exaltetur dextera tua
Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.
14 iustitia et iudicium praeparatio sedis tuae misericordia et veritas praecedent faciem tuam
Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.
15 beatus populus qui scit iubilationem Domine in lumine vultus tui ambulabunt
Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.
16 et in nomine tuo exultabunt tota die et in iustitia tua exaltabuntur
I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.
17 quoniam gloria virtutis eorum tu es et in beneplacito tuo exaltabitur cornu nostrum
Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.
18 quia Domini est adsumptio nostra; et Sancti Israhel regis nostri
Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.
19 tunc locutus es in visione sanctis tuis et dixisti posui adiutorium in potentem exaltavi electum de plebe mea
Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.
20 inveni David servum meum in oleo sancto meo linui eum
Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.
21 manus enim mea auxiliabitur ei et brachium meum confirmabit eum
Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.
22 nihil proficiet inimicus in eo et filius iniquitatis non adponet nocere eum
Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.
23 et concidam a facie ipsius inimicos eius et odientes eum in fugam convertam
Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.
24 et veritas mea et misericordia mea cum ipso et in nomine meo exaltabitur cornu eius
Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.
25 et ponam in mari manum eius et in fluminibus dexteram eius
Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.
26 ipse invocabit me pater meus es tu Deus meus et susceptor salutis meae
Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 et ego primogenitum ponam illum excelsum prae regibus terrae
Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.
28 in aeternum servabo illi misericordiam meam et testamentum meum fidele ipsi
Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.
29 et ponam in saeculum saeculi semen eius et thronum eius sicut dies caeli
Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.
30 si dereliquerint filii eius legem meam et in iudiciis meis non ambulaverint
Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,
31 si iustitias meas profanaverint et mandata mea non custodierint
dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:
32 visitabo in virga iniquitates eorum et in verberibus peccata eorum
Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.
33 misericordiam autem meam non dispergam ab eo neque nocebo in veritate mea
Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.
34 neque profanabo testamentum meum et quae procedunt de labiis meis non faciam irrita
Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.
35 semel iuravi in sancto meo si David mentiar
Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
36 semen eius in aeternum manebit
Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;
37 et thronus eius sicut sol in conspectu meo et sicut luna perfecta in aeternum et testis in caelo fidelis diapsalma
den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)
38 tu vero reppulisti et despexisti distulisti christum tuum
Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.
39 evertisti testamentum servi tui profanasti in terram sanctuarium eius
Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.
40 destruxisti omnes sepes eius posuisti firmamenta eius formidinem
Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.
41 diripuerunt eum omnes transeuntes viam factus est obprobrium vicinis suis
Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.
42 exaltasti dexteram deprimentium eum laetificasti omnes inimicos eius
Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.
43 avertisti adiutorium gladii eius et non es auxiliatus ei in bello
Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.
44 destruxisti eum a mundatione sedem eius in terram conlisisti
Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.
45 minorasti dies temporis eius perfudisti eum confusione diapsalma
Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)
46 usquequo Domine avertis in finem exardescet sicut ignis ira tua
Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?
47 memorare quae mea substantia numquid enim vane constituisti omnes filios hominum
Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?
48 quis est homo qui vivet et non videbit mortem eruet animam suam de manu inferi diapsalma (Sheol h7585)
Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)
49 ubi sunt misericordiae tuae antiquae Domine sicut iurasti David in veritate tua
Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?
50 memor esto Domine obprobrii servorum tuorum quod continui in sinu meo multarum gentium
Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,
51 quod exprobraverunt inimici tui Domine quod exprobraverunt commutationem christi tui
med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
52 benedictus Dominus in aeternum fiat fiat
Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.

< Psalmorum 89 >