Psalmorum 84
1 in finem pro torcularibus filiis Core psalmus quam dilecta tabernacula tua Domine virtutum
Til Sangmesteren; til Githith; af Koras Børn, en Psalme.
2 concupiscit et defecit anima mea in atria Domini cor meum et caro mea exultavit in Deum vivum
Hvor elskelige ere dine Boliger, Herre Zebaoth!
3 etenim passer invenit sibi domum et turtur nidum sibi ubi ponat pullos suos altaria tua Domine virtutum rex meus et Deus meus
Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.
4 beati qui habitant in domo tua in saecula saeculorum laudabunt te diapsalma
Ja, Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!
5 beatus vir cui est auxilium abs te ascensiones in corde suo disposuit
Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig. (Sela)
6 in valle lacrimarum in loco quem posuit
Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.
7 etenim benedictiones dabit legis dator ibunt de virtute in virtutem videbitur Deus deorum in Sion
Naar de gaa igennem Morbærdalen, gøre de den til Kildevæld, ja, og en Regn med Velsignelser skal bedække dem.
8 Domine Deus virtutum exaudi orationem meam auribus percipe Deus Iacob diapsalma
De gaa frem fra Kraft til Kraft; de ses for Gud paa Zion.
9 protector noster aspice Deus et respice in faciem christi tui
Herre, Gud Zebaoth! hør min Bøn, Jakobs Gud! vend dit Øre til den. (Sela)
10 quia melior est dies una in atriis tuis super milia elegi abiectus esse in domo Dei mei magis quam habitare in tabernaculis peccatorum
Gud, vort Skjold! se til og sku din Salvedes Ansigt.
11 quia misericordiam et veritatem diligit Deus gratiam et gloriam dabit Dominus
Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.
12 non privabit bonis eos qui ambulant in innocentia Domine virtutum beatus vir qui sperat in te
Thi Gud Herren er Sol og Skjold; Herren giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. Herre Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.
