Psalmorum 81
1 in finem pro torcularibus Asaph exultate Deo adiutori nostro iubilate Deo Iacob
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 sumite psalmum et date tympanum psalterium iucundum cum cithara
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 bucinate in neomenia tuba in insigni die sollemnitatis nostrae
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 quia praeceptum Israhel est et iudicium Dei Iacob
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 testimonium in Ioseph posuit illud cum exiret de terra Aegypti linguam quam non noverat audivit
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 devertit ab oneribus dorsum eius manus eius in cofino servierunt
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 in tribulatione invocasti me et liberavi te exaudivi te in abscondito tempestatis probavi te apud aquam Contradictionis diapsalma
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 audi populus meus et contestabor te Israhel si audias me
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 non erit in te deus recens nec adorabis deum alienum
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 ego enim sum Dominus Deus tuus qui eduxi te de terra Aegypti dilata os tuum et implebo illud
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 et non audivit populus meus vocem meam et Israhel non intendit mihi
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 et dimisi illos secundum desideria cordis eorum ibunt in adinventionibus suis
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 si populus meus audisset me Israhel si in viis meis ambulasset
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 pro nihilo forsitan inimicos eorum humiliassem et super tribulantes eos misissem manum meam
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 inimici Domini mentiti sunt ei et erit tempus eorum in saeculo
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 et cibavit illos ex adipe frumenti et de petra melle saturavit illos
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
