Psalmorum 78
1 intellectus Asaph adtendite populus meus legem meam inclinate aurem vestram in verba oris mei
En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
2 aperiam in parabola os meum eloquar propositiones ab initio
jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
3 quanta audivimus et cognovimus ea et patres nostri narraverunt nobis
hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
4 non sunt occultata a filiis eorum in generationem alteram narrantes laudes Domini et virtutes eius et mirabilia eius quae fecit
vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
5 et suscitavit testimonium in Iacob et legem posuit in Israhel quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis
Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
6 ut cognoscat generatio altera filii qui nascentur et exsurgent et narrabunt filiis suis
at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
7 ut ponant in Deo spem suam et non obliviscantur opera Dei et mandata eius exquirant
saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
8 ne fiant sicut patres eorum generatio prava et exasperans generatio quae non direxit cor suum et non est creditus cum Deo spiritus eius
ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
9 filii Effrem intendentes et mittentes arcus conversi sunt in die belli
— Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
10 non custodierunt testamentum Dei et in lege eius noluerunt ambulare
Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 et obliti sunt benefactorum eius et mirabilium eius quae ostendit eis
hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 coram patribus eorum quae fecit mirabilia in terra Aegypti in campo Taneos
Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
13 interrupit mare et perduxit eos statuit aquas quasi utrem
han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
14 et deduxit eos in nube diei et tota nocte in inluminatione ignis
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 interrupit petram in heremo et adaquavit eos velut in abysso multa
han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 et eduxit aquam de petra et deduxit tamquam flumina aquas
han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 et adposuerunt adhuc peccare ei in ira excitaverunt Excelsum in inaquoso
Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 et temptaverunt Deum in cordibus suis ut peterent escas animabus suis
de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 et male locuti sunt de Deo dixerunt numquid poterit Deus parare mensam in deserto
de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 quoniam percussit petram et fluxerunt aquae et torrentes inundaverunt numquid et panem potest dare aut parare mensam populo suo
Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
21 ideo audivit Dominus et distulit et ignis accensus est in Iacob et ira ascendit in Israhel
Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 quia non crediderunt in Deo nec speraverunt in salutare eius
fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
23 et mandavit nubibus desuper et ianuas caeli aperuit
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
24 et pluit illis manna ad manducandum et panem caeli dedit eis
og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 panem angelorum manducavit homo cibaria misit eis in abundantiam
Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 transtulit austrum de caelo et induxit in virtute sua africum
Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 et pluit super eos sicut pulverem carnes et sicut harenam maris volatilia pinnata
Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 et ceciderunt in medio castrorum eorum circa tabernacula eorum
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 et manducaverunt et saturati sunt nimis et desiderium eorum adtulit eis
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
30 non sunt fraudati a desiderio suo adhuc escae eorum erant in ore ipsorum
Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31 et ira Dei ascendit in eos et occidit pingues eorum et electos Israhel inpedivit
rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32 in omnibus his peccaverunt adhuc et non crediderunt mirabilibus eius
Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
33 et defecerunt in vanitate dies eorum et anni eorum cum festinatione
Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
34 cum occideret eos quaerebant eum et revertebantur et diluculo veniebant ad Deum
Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35 et rememorati sunt quia Deus adiutor est eorum et Deus excelsus redemptor eorum est
kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
36 et dilexerunt eum in ore suo et lingua sua mentiti sunt ei
De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
37 cor autem ipsorum non erat rectum cum eo nec fideles habiti sunt in testamento eius
deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
38 ipse autem est misericors et propitius fiet peccatis eorum et non perdet eos et abundabit ut avertat iram suam et non accendet omnem iram suam
Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
39 et recordatus est quia caro sunt spiritus vadens et non rediens
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
40 quotiens exacerbaverunt eum in deserto in ira concitaverunt eum in inaquoso
Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
41 et conversi sunt et temptaverunt Deum et Sanctum Israhel exacerbaverunt
De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
42 non sunt recordati manus eius die qua redemit eos de manu tribulantis
hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
43 sicut posuit in Aegypto signa sua et prodigia sua in campo Taneos
da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
44 et convertit in sanguine flumina eorum et imbres eorum ne biberent
forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
45 misit in eos cynomiam et comedit eos et ranam et disperdit eos
sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
46 et dedit erugini fructus eorum et labores eorum lucustae
gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
47 et occidit in grandine vineam eorum et moros eorum in pruina
slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
48 et tradidit grandini iumenta eorum et possessionem eorum igni
prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49 misit in eos iram indignationis suae indignationem et iram et tribulationem inmissionem per angelos malos
Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
50 viam fecit semitae irae suae non pepercit a morte animarum eorum et iumenta eorum in morte conclusit
frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
51 et percussit omne primitivum in terra Aegypti primitias laborum eorum in tabernaculis Cham
alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
52 et abstulit sicut oves populum suum et perduxit eos tamquam gregem in deserto
lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
53 et deduxit eos in spe et non timuerunt et inimicos eorum operuit mare
leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
54 et induxit eos in montem sanctificationis suae montem quem adquisivit dextera eius et eiecit a facie eorum gentes et sorte divisit eis terram in funiculo distributionis
han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
55 et habitare fecit in tabernaculis eorum tribus Israhel
drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 et temptaverunt et exacerbaverunt Deum excelsum et testimonia eius non custodierunt
Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
57 et averterunt se et non servaverunt pactum quemadmodum patres eorum conversi sunt in arcum pravum
de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
58 et in ira concitaverunt eum in collibus suis et in sculptilibus suis ad aemulationem eum provocaverunt
de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
59 audivit Deus et sprevit et ad nihilum redegit valde Israhel
Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
60 et reppulit tabernaculum Selo tabernaculum suum ubi habitavit in hominibus
han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61 et tradidit in captivitatem virtutem eorum et pulchritudinem eorum in manus inimici
han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
62 et conclusit in gladio populum suum et hereditatem suam sprevit
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
63 iuvenes eorum comedit ignis et virgines eorum non sunt lamentatae
Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64 sacerdotes eorum in gladio ceciderunt et viduae eorum non plorabuntur
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 et excitatus est tamquam dormiens Dominus tamquam potens crapulatus a vino
Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66 et percussit inimicos suos in posteriora obprobrium sempiternum dedit illis
han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67 et reppulit tabernaculum Ioseph et tribum Effrem non elegit
Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
68 et elegit tribum Iuda montem Sion quem dilexit
han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69 et aedificavit sicut unicornium sanctificium suum in terra quam fundavit in saecula
han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
70 et elegit David servum suum et sustulit eum de gregibus ovium de post fetantes accepit eum
Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
71 pascere Iacob servum suum et Israhel hereditatem suam
hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
72 et pavit eos in innocentia cordis sui et in intellectibus manuum suarum deduxit eos
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
