Psalmorum 74
1 intellectus Asaph ut quid Deus reppulisti in finem iratus est furor tuus super oves pascuae tuae
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 memor esto congregationis tuae quam possedisti ab initio redemisti virgam hereditatis tuae mons Sion in quo habitasti in eo
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 leva manus tuas in superbias eorum in finem quanta malignatus est inimicus in sancto
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 et gloriati sunt qui oderunt te in medio sollemnitatis tuae posuerunt signa sua signa
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 et non cognoverunt sicut in exitu super summum quasi in silva lignorum securibus
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 exciderunt ianuas eius in id ipsum in securi et ascia deiecerunt eam
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 incenderunt igni sanctuarium tuum in terra polluerunt tabernaculum nominis tui
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 dixerunt in corde suo cognatio eorum simul quiescere faciamus omnes dies festos Dei a terra
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 signa nostra non vidimus iam non est propheta et nos non cognoscet amplius
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 usquequo Deus inproperabit inimicus inritat adversarius nomen tuum in finem
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 ut quid avertis manum tuam et dexteram tuam de medio sinu tuo in finem
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 Deus autem rex noster ante saeculum operatus est salutes in medio terrae
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 tu confirmasti in virtute tua mare contribulasti capita draconum in aquis
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 tu confregisti capita draconis dedisti eum escam populis Aethiopum
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 tu disrupisti fontem et torrentes tu siccasti fluvios Aetham;
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 tuus est dies et tua est nox tu fabricatus es auroram et solem
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 tu fecisti omnes terminos terrae aestatem et ver tu plasmasti ea
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 memor esto huius inimicus inproperavit Dominum et populus insipiens incitavit nomen tuum
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 ne tradas bestiis animam confitentem tibi animas pauperum tuorum ne obliviscaris in finem
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 respice in testamentum tuum quia repleti sunt qui obscurati sunt terrae domibus iniquitatum
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 ne avertatur humilis factus confusus pauper et inops laudabunt nomen tuum
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 exsurge Deus iudica causam tuam memor esto inproperiorum tuorum eorum qui ab insipiente sunt tota die
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 ne obliviscaris voces inimicorum tuorum superbia eorum qui te oderunt ascendit semper
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!
