Psalmorum 71
1 David psalmus filiorum Ionadab et priorum captivorum in te Domine speravi non confundar in aeternum
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 in iustitia tua libera me et eripe me inclina ad me aurem tuam et salva me
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 esto mihi in Deum protectorem et in locum munitum ut salvum me facias quoniam firmamentum meum et refugium meum es tu
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Deus meus eripe me de manu peccatoris de manu contra legem agentis et iniqui
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 quoniam tu es patientia mea Domine Domine spes mea a iuventute mea
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 in te confirmatus sum ex utero de ventre matris meae tu es protector meus in te cantatio mea semper
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 tamquam prodigium factus sum multis et tu adiutor fortis
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 repleatur os meum laude ut cantem gloriam tuam tota die magnitudinem tuam
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 non proicias me in tempore senectutis cum deficiet virtus mea ne derelinquas me
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 quia dixerunt inimici mei mihi et qui custodiebant animam meam consilium fecerunt in unum
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 dicentes Deus dereliquit eum persequimini et conprehendite eum quia non est qui eripiat
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 Deus ne elongeris a me Deus meus in adiutorium meum respice
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 confundantur et deficiant detrahentes animae meae operiantur confusione et pudore qui quaerunt mala mihi
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 ego autem semper sperabo et adiciam super omnem laudem tuam
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 os meum adnuntiabit iustitiam tuam tota die salutem tuam quoniam non cognovi litteraturam
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 introibo in potentiam Domini Domine memorabor iustitiae tuae solius
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 Deus docuisti me ex iuventute mea et usque nunc pronuntiabo mirabilia tua
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 et usque in senectam et senium Deus ne derelinquas me donec adnuntiem brachium tuum generationi omni quae ventura est potentiam tuam
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 et iustitiam tuam Deus usque in altissima quae fecisti magnalia Deus quis similis tibi
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 quantas ostendisti mihi tribulationes multas et malas et conversus vivificasti me et de abyssis terrae iterum reduxisti me
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 multiplicasti magnificentiam tuam et conversus consolatus es me
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 nam et ego confitebor tibi in vasis psalmi veritatem tuam Deus psallam tibi in cithara Sanctus Israhel
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 exultabunt labia mea cum cantavero tibi et anima mea quam redemisti
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 sed et lingua mea tota die meditabitur iustitiam tuam cum confusi et reveriti fuerint qui quaerunt mala mihi
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
