Psalmorum 69
1 in finem pro his qui commutabuntur David salvum me fac Deus quoniam intraverunt aquae usque ad animam meam
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af David.
2 infixus sum in limum profundi et non est substantia veni in altitudines maris et tempestas demersit me
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 laboravi clamans raucae factae sunt fauces meae defecerunt oculi mei dum spero in Deum meum
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 multiplicati sunt super capillos capitis mei qui oderunt me gratis confortati sunt qui persecuti sunt me inimici mei iniuste quae non rapui tunc exsolvebam
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 Deus tu scis insipientiam meam et delicta mea a te non sunt abscondita
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 non erubescant in me qui expectant te Domine Domine virtutum non confundantur super me qui quaerunt te Deus Israhel
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 quoniam propter te sustinui obprobrium operuit confusio faciem meam
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 extraneus factus sum fratribus meis et peregrinus filiis matris meae
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 quoniam zelus domus tuae comedit me et obprobria exprobrantium tibi ceciderunt super me
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 et operui in ieiunio animam meam et factum est in obprobrium mihi
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 et posui vestimentum meum cilicium et factus sum illis in parabolam
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 adversum me exercebantur qui sedebant in porta et in me psallebant qui bibebant vinum
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 ego vero orationem meam ad te Domine tempus beneplaciti Deus in multitudine misericordiae tuae exaudi me in veritate salutis tuae
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 eripe me de luto ut non infigar liberer ab his qui oderunt me et de profundis aquarum
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 non me demergat tempestas aquae neque absorbeat me profundum neque urgeat super me puteus os suum
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 exaudi me Domine quoniam benigna est misericordia tua secundum multitudinem miserationum tuarum respice me
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 et ne avertas faciem tuam a puero tuo quoniam tribulor velociter exaudi me
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 intende animae meae et libera eam propter inimicos meos eripe me
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 tu scis inproperium meum et confusionem et reverentiam meam
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 in conspectu tuo sunt omnes qui tribulant me inproperium expectavit cor meum et miseriam et sustinui qui simul contristaretur et non fuit et qui consolaretur et non inveni
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 et dederunt in escam meam fel et in siti mea potaverunt me aceto
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 fiat mensa eorum coram ipsis in laqueum et in retributiones et in scandalum
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 obscurentur oculi eorum ne videant et dorsum eorum semper incurva
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 effunde super eos iram tuam et furor irae tuae conprehendat eos
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 fiat habitatio eorum deserta et in tabernaculis eorum non sit qui inhabitet
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 quoniam quem tu percussisti persecuti sunt et super dolorem vulnerum meorum addiderunt
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 adpone iniquitatem super iniquitatem eorum et non intrent in iustitia tua
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 deleantur de libro viventium et cum iustis non scribantur
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 ego sum pauper et dolens salus tua Deus suscepit me
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 laudabo nomen Dei cum cantico magnificabo eum in laude
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 et placebit Deo super vitulum novellum cornua producentem et ungulas
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 videant pauperes et laetentur quaerite Deum et vivet anima vestra
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 quoniam exaudivit pauperes Dominus et vinctos suos non despexit
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 laudent illum caeli et terra mare et omnia reptilia in eis
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 quoniam Deus salvam faciet Sion et aedificabuntur civitates Iudaeae et inhabitabunt ibi et hereditate adquirent eam
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 et semen servorum eius possidebunt eam et qui diligunt nomen eius habitabunt in ea
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
