Psalmorum 64

1 in finem psalmus David exaudi Deus orationem meam cum deprecor a timore inimici eripe animam meam

(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

2 protexisti me a conventu malignantium a multitudine operantium iniquitatem

skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

3 quia exacuerunt ut gladium linguas suas intenderunt arcum rem amaram

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

4 ut sagittent in occultis inmaculatum

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

5 subito sagittabunt eum et non timebunt firmaverunt sibi sermonem nequam narraverunt ut absconderent laqueos dixerunt quis videbit eos

Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

6 scrutati sunt iniquitates defecerunt scrutantes scrutinio accedet homo et cor altum

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

7 et exaltabitur Deus sagittae parvulorum factae sunt plagae eorum

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

8 et infirmatae sunt contra eos linguae eorum conturbati sunt omnes qui videbant eos

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

9 et timuit omnis homo et adnuntiaverunt opera Dei et facta eius intellexerunt

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

10 laetabitur iustus in Domino et sperabit in eo et laudabuntur omnes recti corde

de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!