Psalmorum 63

1 psalmus David cum esset in deserto Iudaeae Deus Deus meus ad te de luce vigilo sitivit in te anima mea quam multipliciter tibi caro mea

(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

2 in terra deserta et invia et inaquosa sic in sancto apparui tibi ut viderem virtutem tuam et gloriam tuam

(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

3 quoniam melior est misericordia tua super vitas labia mea laudabunt te

thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

4 sic benedicam te in vita mea in nomine tuo levabo manus meas

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

5 sicut adipe et pinguidine repleatur anima mea et labia exultationis laudabit os meum

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

6 si memor fui tui super stratum meum in matutinis meditabar in te

når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

7 quia fuisti adiutor meus et in velamento alarum tuarum exultabo

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

8 adhesit anima mea post te me suscepit dextera tua

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

9 ipsi vero in vanum quaesierunt animam meam introibunt in inferiora terrae

Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

10 tradentur in manus gladii partes vulpium erunt

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

11 rex vero laetabitur in Deo laudabitur omnis qui iurat in eo quia obstructum est os loquentium iniqua

Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.