Psalmorum 63

1 psalmus David cum esset in deserto Iudaeae Deus Deus meus ad te de luce vigilo sitivit in te anima mea quam multipliciter tibi caro mea

En Salme af David, da han var i Judas Ørken.

2 in terra deserta et invia et inaquosa sic in sancto apparui tibi ut viderem virtutem tuam et gloriam tuam

Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land

3 quoniam melior est misericordia tua super vitas labia mea laudabunt te

(saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

4 sic benedicam te in vita mea in nomine tuo levabo manus meas

thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

5 sicut adipe et pinguidine repleatur anima mea et labia exultationis laudabit os meum

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

6 si memor fui tui super stratum meum in matutinis meditabar in te

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

7 quia fuisti adiutor meus et in velamento alarum tuarum exultabo

naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;

8 adhesit anima mea post te me suscepit dextera tua

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

9 ipsi vero in vanum quaesierunt animam meam introibunt in inferiora terrae

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

10 tradentur in manus gladii partes vulpium erunt

Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,

11 rex vero laetabitur in Deo laudabitur omnis qui iurat in eo quia obstructum est os loquentium iniqua

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.