Psalmorum 62
1 in finem pro Idithun psalmus David nonne Deo subiecta erit anima mea ab ipso enim salutare meum
Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af David.
2 nam et ipse Deus meus et salutaris meus susceptor meus non movebor amplius
Kun for Gud er min Sjæl stille, fra ham kommer min Frelse.
3 quousque inruitis in hominem interficitis universi vos tamquam parieti inclinato et maceriae depulsae
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes meget.
4 verumtamen pretium meum cogitaverunt repellere cucurri in siti ore suo benedicebant et corde suo maledicebant diapsalma
Hvor længe storme I imod en Mand, alle tilsammen for at myrde ham, der er som en Væg, der hælder, som en Mur, der har faaet Stød?
5 verumtamen Deo subiecta esto anima mea quoniam ab ipso patientia mea
Kun om at nedstøde ham fra hans Højhed raadslaa de, de have Behag i Løgn; de velsigne med deres Mund, og de forbande i deres Inderste. (Sela)
6 quia ipse Deus meus et salvator meus adiutor meus non emigrabo
Kun for Gud vær stille min Sjæl; thi af ham er min Forventning.
7 in Deo salutare meum et gloria mea Deus auxilii mei et spes mea in Deo est
Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.
8 sperate in eo omnis congregatio populi effundite coram illo corda vestra Deus adiutor noster in aeternum
Hos Gud er min Frelse og min Ære, min Styrkes Klippe, min Tilflugt er i Gud.
9 verumtamen vani filii hominum mendaces filii hominum in stateris ut decipiant ipsi de vanitate in id ipsum
Forlader eder paa ham til hver Tid, I Folk! udøser eders Hjerte for hans Ansigt; Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 nolite sperare in iniquitate et rapinas nolite concupiscere divitiae si affluant nolite cor adponere
Kun Forfængelighed ere Menneskens Børn, Falskhed ere Menneskene; lægges de i Vægtskaalen, stige de til Vejrs, de ere Forfængelighed til Hobe.
11 semel locutus est Deus duo haec audivi quia potestas Dei
Forlader eder ikke paa Vold og sætter ikke forfængeligt Haab til røvet Gods; falder Rigdom eder til, da sætter ikke Hjertet dertil!
12 et tibi Domine misericordia quia tu reddes unicuique iuxta opera sua
Een Gang har Gud talt, ja, to Gange, hvad jeg har hørt: At Styrke hører Gud til. Og dig, Herre! hører Miskundhed til; thi du skal betale hver efter hans Gerning.
