< Psalmorum 61 >
1 in finem in hymnis David exaudi Deus deprecationem meam intende orationi meae
Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.
2 a finibus terrae ad te clamavi dum anxiaretur cor meum in petra exaltasti me deduxisti me
Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!
3 quia factus es spes mea turris fortitudinis a facie inimici
Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.
4 inhabitabo in tabernaculo tuo in saecula protegar in velamento alarum tuarum diapsalma
Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.
5 quoniam tu Deus meus exaudisti orationem meam dedisti hereditatem timentibus nomen tuum
Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)
6 dies super dies regis adicies annos eius usque in diem generationis et generationis
Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.
7 permanet in aeternum in conspectu Dei misericordiam et veritatem quis requiret eius
Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!
8 sic psalmum dicam nomini tuo in saeculum saeculi ut reddam vota mea de die in diem
Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.