Psalmorum 59
1 in finem ne disperdas David in tituli inscriptione quando misit Saul et custodivit domum eius ut interficeret eum eripe me de inimicis meis Deus et ab insurgentibus in me libera me
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
2 eripe me de operantibus iniquitatem et de viris sanguinum salva me
fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
3 quia ecce ceperunt animam meam inruerunt in me fortes
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
4 neque iniquitas mea neque peccatum meum Domine sine iniquitate cucurri et direxi
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
5 exsurge in occursum meum et vide et tu Domine Deus virtutum Deus Israhel intende ad visitandas omnes gentes non miserearis omnibus qui operantur iniquitatem diapsalma
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
6 convertentur ad vesperam et famem patientur ut canes et circuibunt civitatem
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
7 ecce loquentur in ore suo et gladius in labiis eorum quoniam quis audivit
Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
8 et tu Domine deridebis eos ad nihilum deduces omnes gentes
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
9 fortitudinem meam ad te custodiam quia Deus susceptor meus
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
10 Deus meus voluntas eius praeveniet me
med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
11 Deus ostendet mihi super inimicos meos ne occidas eos nequando obliviscantur populi mei disperge illos in virtute tua et depone eos protector meus Domine
Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
12 delictum oris eorum sermonem labiorum ipsorum et conprehendantur in superbia sua et de execratione et mendacio adnuntiabuntur
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
13 in consummatione in ira consummationis et non erunt et scient quia Deus dominatur Iacob finium terrae diapsalma
udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
14 convertentur ad vesperam et famem patientur ut canes et circuibunt civitatem
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
15 ipsi dispergentur ad manducandum si vero non fuerint saturati et murmurabunt
vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
16 ego autem cantabo fortitudinem tuam et exultabo mane misericordiam tuam quia factus es susceptor meus et refugium meum in die tribulationis meae
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
17 adiutor meus tibi psallam quia Deus susceptor meus es Deus meus misericordia mea
Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
