Psalmorum 59
1 in finem ne disperdas David in tituli inscriptione quando misit Saul et custodivit domum eius ut interficeret eum eripe me de inimicis meis Deus et ab insurgentibus in me libera me
Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; af David; „et gyldent Smykke‟; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at slaa ham ihjel.
2 eripe me de operantibus iniquitatem et de viris sanguinum salva me
Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3 quia ecce ceperunt animam meam inruerunt in me fortes
Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerrige Mænd!
4 neque iniquitas mea neque peccatum meum Domine sine iniquitate cucurri et direxi
Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5 exsurge in occursum meum et vide et tu Domine Deus virtutum Deus Israhel intende ad visitandas omnes gentes non miserearis omnibus qui operantur iniquitatem diapsalma
Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6 convertentur ad vesperam et famem patientur ut canes et circuibunt civitatem
Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! (Sela)
7 ecce loquentur in ore suo et gladius in labiis eorum quoniam quis audivit
De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8 et tu Domine deridebis eos ad nihilum deduces omnes gentes
Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi „hvo hører det?‟
9 fortitudinem meam ad te custodiam quia Deus susceptor meus
Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedningerne.
10 Deus meus voluntas eius praeveniet me
Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.
11 Deus ostendet mihi super inimicos meos ne occidas eos nequando obliviscantur populi mei disperge illos in virtute tua et depone eos protector meus Domine
Gud, som beviser mig Miskundhed, skal komme mig i Møde; Gud skal lade mig se med Lyst paa mine Fjender.
12 delictum oris eorum sermonem labiorum ipsorum et conprehendantur in superbia sua et de execratione et mendacio adnuntiabuntur
Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk ikke skal glemme det; lad dem vanke hid og did for din Magt, og lad dem styrte, Herre, vort Skjold.
13 in consummatione in ira consummationis et non erunt et scient quia Deus dominatur Iacob finium terrae diapsalma
Deres Læbers Ord er Synd i deres Mund; lad dem gribes i deres Hovmod og for den Forbandelse og Løgn, som de udsige.
14 convertentur ad vesperam et famem patientur ut canes et circuibunt civitatem
Gør Ende paa dem i din Vrede, gør Ende paa dem, at de ikke ere mere til; og de skulle vide, at Gud er den, som hersker i Jakob indtil Jordens Ender. (Sela)
15 ipsi dispergentur ad manducandum si vero non fuerint saturati et murmurabunt
Og de skulle komme igen om Aftenen, tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
16 ego autem cantabo fortitudinem tuam et exultabo mane misericordiam tuam quia factus es susceptor meus et refugium meum in die tribulationis meae
De skulle vanke hid og did efter Føde og overnatte, uden at de blive mætte.
17 adiutor meus tibi psallam quia Deus susceptor meus es Deus meus misericordia mea
Men jeg vil synge om din Styrke, jeg vil synge med Fryd om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Befæstning og en Tilflugt paa min Nøds Dag. Min Styrke! for dig vil jeg synge, thi Gud er min Befæstning, Gud, som beviser mig Miskundhed.
