Psalmorum 55
1 in finem in carminibus intellectus David exaudi Deus orationem meam et ne despexeris deprecationem meam
(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
2 intende mihi et exaudi me contristatus sum in exercitatione mea et conturbatus sum
lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
3 a voce inimici et a tribulatione peccatoris quoniam declinaverunt in me iniquitatem et in ira molesti erant mihi
jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
4 cor meum conturbatum est in me et formido mortis cecidit super me
Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
5 timor et tremor venit super me et contexit me tenebra
Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
6 et dixi quis dabit mihi pinnas sicut columbae et volabo et requiescam
Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
7 ecce elongavi fugiens et mansi in solitudine diapsalma
ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
8 expectabam eum qui salvum me fecit a pusillanimitate spiritus et a tempestate
Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
9 praecipita Domine divide linguas eorum quoniam vidi iniquitatem et contradictionem in civitate
Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
10 die et nocte circumdabit eam super muros eius et iniquitas et labor in medio eius
de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
11 et iniustitia et non defecit de plateis eius usura et dolus
Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
12 quoniam si inimicus maledixisset mihi sustinuissem utique et si is qui oderat me super me magna locutus fuisset abscondissem me forsitan ab eo
Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
13 tu vero homo unianimis dux meus et notus meus
men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
14 qui simul mecum dulces capiebas cibos in domo Dei ambulavimus cum consensu
og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
15 veniat mors super illos et descendant in infernum viventes quoniam nequitiae in habitaculis eorum in medio eorum (Sheol h7585)
Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
16 ego autem ad Deum clamavi et Dominus salvabit me
Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
17 vespere et mane et meridie narrabo et adnuntiabo et exaudiet vocem meam
Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
18 redimet in pace animam meam ab his qui adpropinquant mihi quoniam inter multos erant mecum
og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
19 exaudiet Deus et humiliabit illos qui est ante saecula diapsalma non enim est illis commutatio et non timuerunt Deum
Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
20 extendit manum suam in retribuendo contaminaverunt testamentum eius
På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
21 divisi sunt ab ira vultus eius et adpropinquavit cor illius molliti sunt sermones eius super oleum et ipsi sunt iacula
Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
22 iacta super Dominum curam tuam et ipse te enutriet non dabit in aeternum fluctuationem iusto
Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
23 tu vero Deus deduces eos in puteum interitus viri sanguinum et doli non dimidiabunt dies suos ego autem sperabo in te Domine
Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
