Psalmorum 51
1 in finem psalmus David cum venit ad eum Nathan propheta quando intravit ad Bethsabee miserere mei Deus secundum magnam misericordiam tuam et secundum multitudinem miserationum tuarum dele iniquitatem meam
Til Sangmesteren. En Salme af David,
2 amplius lava me ab iniquitate mea et a peccato meo munda me
dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
3 quoniam iniquitatem meam ego cognosco et peccatum meum contra me est semper
Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
4 tibi soli peccavi et malum coram te feci ut iustificeris in sermonibus tuis et vincas cum iudicaris
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
5 ecce enim in iniquitatibus conceptus sum et in peccatis concepit me mater mea
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
6 ecce enim veritatem dilexisti incerta et occulta sapientiae tuae manifestasti mihi
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
7 asparges me hysopo et mundabor lavabis me et super nivem dealbabor
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
8 auditui meo dabis gaudium et laetitiam exultabunt ossa humiliata
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
9 averte faciem tuam a peccatis meis et omnes iniquitates meas dele
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
10 cor mundum crea in me Deus et spiritum rectum innova in visceribus meis
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
11 ne proicias me a facie tua et spiritum sanctum tuum ne auferas a me
skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
12 redde mihi laetitiam salutaris tui et spiritu principali confirma me
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
13 docebo iniquos vias tuas et impii ad te convertentur
kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
14 libera me de sanguinibus Deus Deus salutis meae exultabit lingua mea iustitiam tuam
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
15 Domine labia mea aperies et os meum adnuntiabit laudem tuam
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
16 quoniam si voluisses sacrificium dedissem utique holocaustis non delectaberis
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
17 sacrificium Deo spiritus contribulatus cor contritum et humiliatum Deus non spernet
Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
18 benigne fac Domine in bona voluntate tua Sion et aedificentur muri Hierusalem
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
19 tunc acceptabis sacrificium iustitiae oblationes et holocausta tunc inponent super altare tuum vitulos
Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
