Psalmorum 50
1 psalmus Asaph Deus deorum Dominus locutus est et vocavit terram a solis ortu usque ad occasum
En Salme af Asaf. Gud, Gud HERREN taled og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 ex Sion species decoris eius
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Straaleglans
3 Deus manifeste veniet Deus noster et non silebit ignis in conspectu eius exardescet et in circuitu eius tempestas valida
— vor Gud komme og tie ikke! — Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 advocabit caelum desursum et terram discernere populum suum
han stævned Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 congregate illi sanctos eius qui ordinant testamentum eius super sacrificia
»Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!«
6 et adnuntiabunt caeli iustitiam eius quoniam Deus iudex est diapsalma
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 audi populus meus et loquar tibi Israhel et testificabor tibi Deus Deus tuus ego sum
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 non in sacrificiis tuis arguam te holocausta autem tua in conspectu meo sunt semper
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 non accipiam de domo tua vitulos neque de gregibus tuis hircos
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 quoniam meae sunt omnes ferae silvarum iumenta in montibus et boves
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene paa de tusinde Bjerge;
11 cognovi omnia volatilia caeli et pulchritudo agri mecum est
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede paa Markens Vrimmel.
12 si esuriero non dicam tibi meus est enim orbis terrae et plenitudo eius
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 numquid manducabo carnes taurorum aut sanguinem hircorum potabo
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 immola Deo sacrificium laudis et redde Altissimo vota tua
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 et invoca me in die tribulationis et eruam te et honorificabis me diapsalma
Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 peccatori autem dixit Deus quare tu enarras iustitias meas et adsumis testamentum meum per os tuum
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 tu vero odisti disciplinam et proiecisti sermones meos retrorsum
naar du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 si videbas furem currebas cum eo et cum adulteris portionem tuam ponebas
Ser du en Tyv, slaar du Følge med ham, med Horkarle holder du til,
19 os tuum abundavit malitia et lingua tua concinnabat dolos
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer paa Svig.
20 sedens adversus fratrem tuum loquebaris et adversus filium matris tuae ponebas scandalum
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 haec fecisti et tacui existimasti inique quod ero tui similis arguam te et statuam contra faciem tuam
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 intellegite nunc haec qui obliviscimini Deum nequando rapiat et non sit qui eripiat
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 sacrificium laudis honorificabit me et illic iter quod ostendam illi salutare Dei
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter paa Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
