< Psalmorum 4 >
1 in finem in carminibus psalmus David cum invocarem exaudivit me Deus iustitiae meae in tribulatione dilatasti mihi miserere mei et exaudi orationem meam filii hominum usquequo gravi corde ut quid diligitis vanitatem et quaeritis mendacium diapsalma
(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
2 et scitote quoniam mirificavit Dominus sanctum suum Dominus exaudiet me cum clamavero ad eum
Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
3 irascimini et nolite peccare quae dicitis in cordibus vestris in cubilibus vestris conpungimini diapsalma
Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
4 sacrificate sacrificium iustitiae et sperate in Domino multi dicunt quis ostendet nobis bona
Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
5 signatum est super nos lumen vultus tui Domine dedisti laetitiam in corde meo
Bring rette Ofre og stol på HERREN!
6 a fructu frumenti et vini et olei sui multiplicati sunt
Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
7 in pace in id ipsum dormiam et requiescam
HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
8 quoniam tu Domine singulariter in spe constituisti me
I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.