Psalmorum 38
1 psalmus David in rememorationem de sabbato Domine ne in furore tuo arguas me neque in ira tua corripias me
(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
2 quoniam sagittae tuae infixae sunt mihi et confirmasti super me manum tuam
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
3 non est sanitas carni meae a facie irae tuae non est pax ossibus meis a facie peccatorum meorum
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
4 quoniam iniquitates meae supergressae sunt caput meum sicut onus grave gravatae sunt super me
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
5 putruerunt et corruptae sunt cicatrices meae a facie insipientiae meae
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
6 miser factus sum et curvatus sum usque ad finem tota die contristatus ingrediebar
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
7 quoniam lumbi mei impleti sunt inlusionibus et non est sanitas in carne mea
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
8 adflictus sum et humiliatus sum nimis rugiebam a gemitu cordis mei
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
9 Domine ante te omne desiderium meum et gemitus meus a te non est absconditus
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
10 cor meum conturbatum est dereliquit me virtus mea et lumen oculorum meorum et ipsum non est mecum
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
11 amici mei et proximi mei adversus me adpropinquaverunt et steterunt et qui iuxta me erant de longe steterunt
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
12 et vim faciebant qui quaerebant animam meam et qui inquirebant mala mihi locuti sunt vanitates et dolos tota die meditabantur
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
13 ego autem tamquam surdus non audiebam et sicut mutus non aperiens os suum
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
14 et factus sum sicut homo non audiens et non habens in ore suo redargutiones
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
15 quoniam in te Domine speravi tu exaudies Domine Deus meus
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
16 quia dixi nequando supergaudeant mihi inimici mei et dum commoventur pedes mei super me magna locuti sunt
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
17 quoniam ego in flagella paratus et dolor meus in conspectu meo semper
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
18 quoniam iniquitatem meam adnuntiabo et cogitabo pro peccato meo
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
19 inimici autem mei vivent et firmati sunt super me et multiplicati sunt qui oderunt me inique
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
20 qui retribuunt mala pro bonis detrahebant mihi quoniam sequebar bonitatem
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
21 non derelinquas me Domine Deus meus ne discesseris a me
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
22 intende in adiutorium meum Domine salutis meae
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
