Psalmorum 38
1 psalmus David in rememorationem de sabbato Domine ne in furore tuo arguas me neque in ira tua corripias me
En Salme af David. Lehazkir.
2 quoniam sagittae tuae infixae sunt mihi et confirmasti super me manum tuam
HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme!
3 non est sanitas carni meae a facie irae tuae non est pax ossibus meis a facie peccatorum meorum
Thi dine Pile sidder i mig, din Haand har lagt sig paa mig.
4 quoniam iniquitates meae supergressae sunt caput meum sicut onus grave gravatae sunt super me
Intet er karskt paa min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
5 putruerunt et corruptae sunt cicatrices meae a facie insipientiae meae
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
6 miser factus sum et curvatus sum usque ad finem tota die contristatus ingrediebar
Mine Saar baade stinker og raadner, for min Daarskabs Skyld gaar jeg bøjet;
7 quoniam lumbi mei impleti sunt inlusionibus et non est sanitas in carne mea
jeg er saare nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
8 adflictus sum et humiliatus sum nimis rugiebam a gemitu cordis mei
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt paa min Krop,
9 Domine ante te omne desiderium meum et gemitus meus a te non est absconditus
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.
10 cor meum conturbatum est dereliquit me virtus mea et lumen oculorum meorum et ipsum non est mecum
HERRE, du kender al min Attraa, mit Suk er ej skjult for dig;
11 amici mei et proximi mei adversus me adpropinquaverunt et steterunt et qui iuxta me erant de longe steterunt
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
12 et vim faciebant qui quaerebant animam meam et qui inquirebant mala mihi locuti sunt vanitates et dolos tota die meditabantur
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjernt;
13 ego autem tamquam surdus non audiebam et sicut mutus non aperiens os suum
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Raad om Fordærv, de tænker Dagen igennem paa Svig.
14 et factus sum sicut homo non audiens et non habens in ore suo redargutiones
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej aabner sin Mund,
15 quoniam in te Domine speravi tu exaudies Domine Deus meus
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
16 quia dixi nequando supergaudeant mihi inimici mei et dum commoventur pedes mei super me magna locuti sunt
Thi til dig staar mit Haab, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
17 quoniam ego in flagella paratus et dolor meus in conspectu meo semper
naar jeg siger: »Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!«
18 quoniam iniquitatem meam adnuntiabo et cogitabo pro peccato meo
Thi jeg staar allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
19 inimici autem mei vivent et firmati sunt super me et multiplicati sunt qui oderunt me inique
thi jeg maa bekende min Skyld, maa sørge over min Synd.
20 qui retribuunt mala pro bonis detrahebant mihi quoniam sequebar bonitatem
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
21 non derelinquas me Domine Deus meus ne discesseris a me
som lønner mig godt med ondt, som staar mig imod, fordi jeg søger det gode.
22 intende in adiutorium meum Domine salutis meae
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
