Psalmorum 38
1 psalmus David in rememorationem de sabbato Domine ne in furore tuo arguas me neque in ira tua corripias me
En Psalme af David; til Ihukommelse.
2 quoniam sagittae tuae infixae sunt mihi et confirmasti super me manum tuam
Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.
3 non est sanitas carni meae a facie irae tuae non est pax ossibus meis a facie peccatorum meorum
Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.
4 quoniam iniquitates meae supergressae sunt caput meum sicut onus grave gravatae sunt super me
Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.
5 putruerunt et corruptae sunt cicatrices meae a facie insipientiae meae
Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.
6 miser factus sum et curvatus sum usque ad finem tota die contristatus ingrediebar
Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.
7 quoniam lumbi mei impleti sunt inlusionibus et non est sanitas in carne mea
Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.
8 adflictus sum et humiliatus sum nimis rugiebam a gemitu cordis mei
Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.
9 Domine ante te omne desiderium meum et gemitus meus a te non est absconditus
Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.
10 cor meum conturbatum est dereliquit me virtus mea et lumen oculorum meorum et ipsum non est mecum
Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.
11 amici mei et proximi mei adversus me adpropinquaverunt et steterunt et qui iuxta me erant de longe steterunt
Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.
12 et vim faciebant qui quaerebant animam meam et qui inquirebant mala mihi locuti sunt vanitates et dolos tota die meditabantur
Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.
13 ego autem tamquam surdus non audiebam et sicut mutus non aperiens os suum
Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.
14 et factus sum sicut homo non audiens et non habens in ore suo redargutiones
Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.
15 quoniam in te Domine speravi tu exaudies Domine Deus meus
Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.
16 quia dixi nequando supergaudeant mihi inimici mei et dum commoventur pedes mei super me magna locuti sunt
Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.
17 quoniam ego in flagella paratus et dolor meus in conspectu meo semper
Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.
18 quoniam iniquitatem meam adnuntiabo et cogitabo pro peccato meo
Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.
19 inimici autem mei vivent et firmati sunt super me et multiplicati sunt qui oderunt me inique
Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.
20 qui retribuunt mala pro bonis detrahebant mihi quoniam sequebar bonitatem
Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.
21 non derelinquas me Domine Deus meus ne discesseris a me
Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.
22 intende in adiutorium meum Domine salutis meae
Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!
