Psalmorum 35
1 huic David iudica Domine nocentes me expugna expugnantes me
(Af David.) HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 adprehende arma et scutum et exsurge in adiutorium mihi
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 effunde frameam et conclude adversus eos qui persequuntur me dic animae meae salus tua ego sum
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: "Jeg er din Frelse!"
4 confundantur et revereantur quaerentes animam meam avertantur retrorsum et confundantur cogitantes mihi mala
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 fiant tamquam pulvis ante faciem venti et angelus Domini coartans eos
de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstøde dem,
6 fiat via illorum tenebrae et lubricum et angelus Domini persequens eos
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENs Engel forfølge dem!
7 quoniam gratis absconderunt mihi interitum laquei sui supervacue exprobraverunt animam meam
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 veniat illi laqueus quem ignorat et captio quam abscondit conprehendat eum et in laqueo cadat in ipso
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 anima autem mea exultabit in Domino delectabitur super salutari suo
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 omnia ossa mea dicent Domine quis similis tui eripiens inopem de manu fortiorum eius egenum et pauperem a diripientibus eum
alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!"
11 surgentes testes iniqui quae ignorabam interrogabant me
Falske Vidner står frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 retribuebant mihi mala pro bonis sterilitatem animae meae
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 ego autem cum mihi molesti essent induebar cilicio humiliabam in ieiunio animam meam et oratio mea in sinum meum convertetur
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 quasi proximum quasi fratrem nostrum sic conplacebam quasi lugens et contristatus sic humiliabar
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 et adversum me laetati sunt et convenerunt congregata sunt super me flagella et ignoravi
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;
16 dissipati sunt nec conpuncti temptaverunt me subsannaverunt me subsannatione frenduerunt super me dentibus suis
for min Venlighed dænger de mig med Hån, de skærer Tænder imod mig.
17 Domine quando respicies restitue animam meam a malignitate eorum a leonibus unicam meam
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 confitebor tibi in ecclesia magna in populo gravi laudabo te
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 non supergaudeant mihi qui adversantur mihi inique qui oderunt me gratis et annuunt oculis
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 quoniam mihi quidem pacifice loquebantur et in iracundia terrae loquentes; dolos cogitabant
Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 et dilataverunt super me os suum dixerunt euge euge viderunt oculi nostri
de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"
22 vidisti Domine ne sileas Domine ne discedas a me
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 exsurge et intende iudicio meo Deus meus et Dominus meus in causam meam
rejs dig, vågn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 iudica me secundum iustitiam tuam Domine Deus meus et non supergaudeant mihi
døm mig efter din Retfærd HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 non dicant in cordibus suis euge euge animae nostrae nec dicant devoravimus eum
Og sige i Hjertet: "Ha! som vi ønsked!" lad dem ikke sige: "Vi slugte ham!"
26 erubescant et revereantur simul qui gratulantur malis meis induantur confusione et reverentia qui magna loquuntur super me
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 exultent et laetentur qui volunt iustitiam meam et dicant semper magnificetur Dominus qui volunt pacem servi eius
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
28 et lingua mea meditabitur iustitiam tuam tota die laudem tuam
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
