< Psalmorum 31 >
1 in finem psalmus David in te Domine speravi non confundar in aeternum in iustitia tua libera me
Til Sangmesteren; en Psalme af David. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
2 inclina ad me aurem tuam adcelera ut eruas me esto mihi in Deum protectorem et in domum refugii ut salvum me facias
Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.
3 quoniam fortitudo mea et refugium meum es tu et propter nomen tuum deduces me et enutries me
Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.
4 educes me de laqueo hoc quem absconderunt mihi quoniam tu es protector meus
Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.
5 in manus tuas commendabo spiritum meum redemisti me Domine Deus veritatis
I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
6 odisti observantes vanitates supervacue ego autem in Domino speravi
Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.
7 exultabo et laetabor in misericordia tua quoniam respexisti humilitatem meam salvasti de necessitatibus animam meam
Jeg vil fryde mig og være glad ved din Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæleangest.
8 nec conclusisti me in manibus inimici statuisti in loco spatioso pedes meos
Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.
9 miserere mei Domine quoniam tribulor conturbatus est in ira oculus meus anima mea et venter meus
Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.
10 quoniam defecit in dolore vita mea et anni mei in gemitibus infirmata est in paupertate virtus mea et ossa mea conturbata sunt
Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.
11 super omnes inimicos meos factus sum obprobrium et vicinis meis valde et timor notis meis qui videbant me foras fugerunt a me
Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.
12 oblivioni datus sum tamquam mortuus a corde factus sum tamquam vas perditum
Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var som et Kar, der gaar tabt.
13 quoniam audivi vituperationem multorum commorantium in circuitu in eo dum convenirent simul adversus me accipere animam meam consiliati sunt
Thi jeg hørte manges Bagtalelse, der var Rædsel trindt omkring; idet de raadsloge sammen over mig, tænkte de at tage Livet af mig.
14 ego autem in te speravi Domine dixi Deus meus es tu
Men jeg forlader mig paa dig, Herre! jeg sagde: Du er min Gud.
15 in manibus tuis sortes meae eripe me de manu inimicorum meorum et a persequentibus me
Mine Tider ere i din Haand; red mig fra mine Fjenders Haand og fra dem, som forfølge mig.
16 inlustra faciem tuam super servum tuum salvum me fac in misericordia tua
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener; frels mig ved din Miskundhed.
17 Domine ne confundar quoniam invocavi te erubescant impii et deducantur in infernum (Sheol )
Herre! lad mig ikke beskæmmes, thi jeg har kaldt paa dig; lad de ugudelige beskæmmes, lad dem tie i Dødsriget. (Sheol )
18 muta fiant labia dolosa quae loquuntur adversus iustum iniquitatem in superbia et in abusione
Lad de falske Læber blive stumme, som tale frækt i Hovmod og Foragt imod den retfærdige.
19 quam magna multitudo dulcedinis tuae Domine quam abscondisti timentibus te perfecisti eis qui sperant in te in conspectu filiorum hominum
Hvor stor er din Godhed, som du har gemt for dem, som dig frygte, hvilken du har udvist imod dem, som tro paa dig, for Menneskens Børn.
20 abscondes eos in abdito faciei tuae a conturbatione hominum proteges eos in tabernaculo a contradictione linguarum
Du vil skjule dem i dit Ansigts Skjul for Menneskers Sammensværgelser; du vil gemme dem i en Hytte for Tungers Kiv.
21 benedictus Dominus quoniam mirificavit misericordiam suam mihi in civitate munita
Lovet være Herren! thi han har underligt bevist sin Miskundhed imod mig i en fast Stad.
22 ego autem dixi in excessu mentis meae proiectus sum a facie oculorum tuorum ideo exaudisti vocem orationis meae dum clamarem ad te
Og jeg sagde, der jeg var forfærdet: Jeg er udryddet fra dine Øjne; men du hørte mine ydmyge Begæringers Røst, da jeg raabte til dig.
23 diligite Dominum omnes sancti eius quoniam veritates requirit Dominus et retribuit abundanter facientibus superbiam
Elsker Herren, alle hans hellige! Herren bevarer de trofaste og betaler i Overmaal ham, som øver Hovmod.
24 viriliter agite et confortetur cor vestrum omnes qui speratis in Domino
Værer frimodige, og han skal styrke eders Hjerte, alle I, som haabe paa Herren!