Psalmorum 22
1 in finem pro adsumptione matutina psalmus David Deus Deus meus respice me quare me dereliquisti longe a salute mea verba delictorum meorum
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
2 Deus meus clamabo per diem et non exaudies et nocte et non ad insipientiam mihi
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3 tu autem in sancto habitas Laus Israhel
Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4 in te speraverunt patres nostri speraverunt et liberasti eos
Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
5 ad te clamaverunt et salvi facti sunt in te speraverunt et non sunt confusi
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 ego autem sum vermis et non homo obprobrium hominum et abiectio plebis
de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
7 omnes videntes me deriserunt me locuti sunt labiis moverunt caput
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 speravit in Domino eripiat eum salvum faciat eum quoniam vult eum
alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
9 quoniam tu es qui extraxisti me de ventre spes mea ab uberibus matris meae
»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
10 in te proiectus sum ex utero de ventre matris meae Deus meus es tu
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 ne discesseris a me quoniam tribulatio proxima est quoniam non est qui adiuvet
paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 circumdederunt me vituli multi tauri pingues obsederunt me
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 aperuerunt super me os suum sicut leo rapiens et rugiens
Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 sicut aqua effusus sum et dispersa sunt universa ossa mea factum est cor meum tamquam cera liquescens in medio ventris mei
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
15 aruit tamquam testa virtus mea et lingua mea adhesit faucibus meis et in limum mortis deduxisti me
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
16 quoniam circumdederunt me canes multi concilium malignantium obsedit me foderunt manus meas et pedes meos
min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 dinumeraverunt omnia ossa mea ipsi vero consideraverunt et inspexerunt me
Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 diviserunt sibi vestimenta mea et super vestem meam miserunt sortem
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
19 tu autem Domine ne elongaveris auxilium tuum ad defensionem meam conspice
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 erue a framea animam meam et de manu canis unicam meam
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 salva me ex ore leonis et a cornibus unicornium humilitatem meam
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
22 narrabo nomen tuum fratribus meis in media ecclesia laudabo te
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 qui timetis Dominum laudate eum universum semen Iacob magnificate eum
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24 timeat eum omne semen Israhel quoniam non sprevit neque dispexit deprecationem pauperis nec avertit faciem suam a me et cum clamarem ad eum exaudivit me
»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25 apud te laus mea in ecclesia magna vota mea reddam in conspectu timentium eum
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
26 edent pauperes et saturabuntur et laudabunt Dominum qui requirunt eum vivent corda eorum in saeculum saeculi
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
27 reminiscentur et convertentur ad Dominum universi fines terrae et adorabunt in conspectu eius universae familiae gentium
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
28 quoniam Dei est regnum et ipse dominabitur gentium
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
29 manducaverunt et adoraverunt omnes pingues terrae in conspectu eius cadent omnes qui descendunt in terram
thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
30 et anima mea illi vivet et semen meum serviet ipsi
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
31 adnuntiabitur Domino generatio ventura et adnuntiabunt iustitiam eius populo qui nascetur quem fecit Dominus
Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
