Psalmorum 22
1 in finem pro adsumptione matutina psalmus David Deus Deus meus respice me quare me dereliquisti longe a salute mea verba delictorum meorum
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 Deus meus clamabo per diem et non exaudies et nocte et non ad insipientiam mihi
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 tu autem in sancto habitas Laus Israhel
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 in te speraverunt patres nostri speraverunt et liberasti eos
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 ad te clamaverunt et salvi facti sunt in te speraverunt et non sunt confusi
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 ego autem sum vermis et non homo obprobrium hominum et abiectio plebis
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 omnes videntes me deriserunt me locuti sunt labiis moverunt caput
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 speravit in Domino eripiat eum salvum faciat eum quoniam vult eum
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 quoniam tu es qui extraxisti me de ventre spes mea ab uberibus matris meae
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 in te proiectus sum ex utero de ventre matris meae Deus meus es tu
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 ne discesseris a me quoniam tribulatio proxima est quoniam non est qui adiuvet
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 circumdederunt me vituli multi tauri pingues obsederunt me
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 aperuerunt super me os suum sicut leo rapiens et rugiens
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 sicut aqua effusus sum et dispersa sunt universa ossa mea factum est cor meum tamquam cera liquescens in medio ventris mei
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 aruit tamquam testa virtus mea et lingua mea adhesit faucibus meis et in limum mortis deduxisti me
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 quoniam circumdederunt me canes multi concilium malignantium obsedit me foderunt manus meas et pedes meos
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 dinumeraverunt omnia ossa mea ipsi vero consideraverunt et inspexerunt me
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 diviserunt sibi vestimenta mea et super vestem meam miserunt sortem
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 tu autem Domine ne elongaveris auxilium tuum ad defensionem meam conspice
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 erue a framea animam meam et de manu canis unicam meam
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 salva me ex ore leonis et a cornibus unicornium humilitatem meam
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 narrabo nomen tuum fratribus meis in media ecclesia laudabo te
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 qui timetis Dominum laudate eum universum semen Iacob magnificate eum
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 timeat eum omne semen Israhel quoniam non sprevit neque dispexit deprecationem pauperis nec avertit faciem suam a me et cum clamarem ad eum exaudivit me
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 apud te laus mea in ecclesia magna vota mea reddam in conspectu timentium eum
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 edent pauperes et saturabuntur et laudabunt Dominum qui requirunt eum vivent corda eorum in saeculum saeculi
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 reminiscentur et convertentur ad Dominum universi fines terrae et adorabunt in conspectu eius universae familiae gentium
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 quoniam Dei est regnum et ipse dominabitur gentium
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 manducaverunt et adoraverunt omnes pingues terrae in conspectu eius cadent omnes qui descendunt in terram
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 et anima mea illi vivet et semen meum serviet ipsi
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 adnuntiabitur Domino generatio ventura et adnuntiabunt iustitiam eius populo qui nascetur quem fecit Dominus
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
