Psalmorum 2

1 psalmus David quare fremuerunt gentes et populi meditati sunt inania adstiterunt reges terrae et principes convenerunt in unum adversus Dominum et adversus christum eius diapsalma

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

2 disrumpamus vincula eorum et proiciamus a nobis iugum ipsorum

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

3 qui habitat in caelis inridebit eos et Dominus subsannabit eos

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

4 tunc loquetur ad eos in ira sua et in furore suo conturbabit eos

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 ego autem constitutus sum rex ab eo super Sion montem sanctum eius praedicans praeceptum eius

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 Dominus dixit ad me filius meus es tu ego hodie genui te

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

7 postula a me et dabo tibi gentes hereditatem tuam et possessionem tuam terminos terrae

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 reges eos in virga ferrea tamquam vas figuli confringes eos

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 et nunc reges intellegite erudimini qui iudicatis terram

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

10 servite Domino in timore et exultate ei in tremore

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

11 adprehendite disciplinam nequando irascatur Dominus et pereatis de via iusta

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 cum exarserit in brevi ira eius beati omnes qui confidunt in eo

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!