Psalmorum 19
1 in finem psalmus David caeli enarrant gloriam Dei et opera manuum eius adnuntiat firmamentum
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 dies diei eructat verbum et nox nocti indicat scientiam
Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.
3 non sunt loquellae neque sermones quorum non audiantur voces eorum
Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
4 in omnem terram exivit sonus eorum et in fines orbis terrae verba eorum
Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,
5 in sole posuit tabernaculum suum et ipse tamquam sponsus procedens de thalamo suo exultavit ut gigans ad currendam viam suam
naar Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. Paa Himlen rejste han Solen et Telt;
6 a summo caeli egressio eius et occursus eius usque ad summum eius nec est qui se abscondat a calore eius
som en Brudgom gaar den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,
7 lex Domini inmaculata convertens animas testimonium Domini fidele sapientiam praestans parvulis
rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb naar til den anden. Intet er skjult for dens Glød.
8 iustitiae Domini rectae laetificantes corda praeceptum Domini lucidum inluminans oculos
HERRENS Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENS Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,
9 timor Domini sanctus permanens in saeculum saeculi iudicia Domini vera iustificata in semet ipsa
HERRENS Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENS Bud er purt, giver Øjet Glans,
10 desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum et dulciora super mel et favum
HERRENS Frygt er ren, varer evigt, HERRENS Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,
11 etenim servus tuus custodit ea in custodiendis illis retributio multa
kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.
12 delicta quis intellegit ab occultis meis munda me
Din Tjener tager og Vare paa dem; at holde dem lønner sig rigt.
13 et ab alienis parce servo tuo si mei non fuerint dominati tunc inmaculatus ero et emundabor a delicto maximo
Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!
14 et erunt ut conplaceant eloquia oris mei et meditatio cordis mei in conspectu tuo semper Domine adiutor meus et redemptor meus
Værn ogsaa din Tjener mod frække, ej raade de over mig! Saa bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker naa frem for dit Aasyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!
