Psalmorum 19
1 in finem psalmus David caeli enarrant gloriam Dei et opera manuum eius adnuntiat firmamentum
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 dies diei eructat verbum et nox nocti indicat scientiam
Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.
3 non sunt loquellae neque sermones quorum non audiantur voces eorum
En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab.
4 in omnem terram exivit sonus eorum et in fines orbis terrae verba eorum
Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt.
5 in sole posuit tabernaculum suum et ipse tamquam sponsus procedens de thalamo suo exultavit ut gigans ad currendam viam suam
Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem.
6 a summo caeli egressio eius et occursus eius usque ad summum eius nec est qui se abscondat a calore eius
Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.
7 lex Domini inmaculata convertens animas testimonium Domini fidele sapientiam praestans parvulis
Dens Udgang er fra Himmelens ene Ende, og dens Omgang indtil dens anden Ende, og intet er dækket for dens Hede.
8 iustitiae Domini rectae laetificantes corda praeceptum Domini lucidum inluminans oculos
Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gør den vankundige viis.
9 timor Domini sanctus permanens in saeculum saeculi iudicia Domini vera iustificata in semet ipsa
Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øjnene.
10 desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum et dulciora super mel et favum
Herrens Frygt er ren, den bestaar evindelig; Herrens Domme ere Sandhed, de ere alle sammen retfærdige.
11 etenim servus tuus custodit ea in custodiendis illis retributio multa
De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
12 delicta quis intellegit ab occultis meis munda me
Ogsaa din Tjener bliver paamindet ved dem; naar man holder dem, da er der stor Løn.
13 et ab alienis parce servo tuo si mei non fuerint dominati tunc inmaculatus ero et emundabor a delicto maximo
Hvo mærker Vildfarelserne? rens du mig fra lønlig Brøst!
14 et erunt ut conplaceant eloquia oris mei et meditatio cordis mei in conspectu tuo semper Domine adiutor meus et redemptor meus
Hold og din Tjener borte fra de hovmodige, at de ikke skulle herske over mig, da bliver jeg urokkelig og uden Skyld for store Overtrædelser. Lad min Munds Ord og mit Hjertes Betænkning være til Behag for dit Ansigt, Herre, min Klippe og min Genløser!
