Psalmorum 18
1 in finem puero Domini David quae locutus est Domino verba cantici huius in die qua eripuit eum Dominus de manu omnium inimicorum eius et de manu Saul et dixit diligam te Domine fortitudo mea
(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang: ) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
2 Dominus firmamentum meum et refugium meum et liberator meus Deus meus adiutor meus et sperabo in eum protector meus et cornu salutis meae et susceptor meus
HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
3 laudans invocabo Dominum et ab inimicis meis salvus ero
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
4 circumdederunt me dolores mortis et torrentes iniquitatis conturbaverunt me
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
6 cum tribularer invocavi Dominum et ad Deum meum clamavi exaudivit de templo sancto suo vocem meam et clamor meus in conspectu eius introibit in aures eius
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
7 et commota est et contremuit terra et fundamenta montium conturbata sunt et commota sunt quoniam iratus est eis
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
8 ascendit fumus in ira eius et ignis a facie eius exarsit carbones succensi sunt ab eo
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
9 inclinavit caelos et descendit et caligo sub pedibus eius
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
10 et ascendit super cherubin et volavit volavit super pinnas ventorum
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
11 et posuit tenebras latibulum suum in circuitu eius tabernaculum eius tenebrosa aqua in nubibus aeris
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
12 prae fulgore in conspectu eius nubes eius; transierunt grando et carbones ignis
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
13 et intonuit de caelo Dominus et Altissimus dedit vocem suam grando et carbones ignis;
HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
14 et misit sagittas et dissipavit eos et fulgora multiplicavit et conturbavit eos
Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
15 et apparuerunt fontes aquarum et revelata sunt fundamenta orbis terrarum ab increpatione tua Domine ab inspiratione spiritus irae tuae
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
16 misit de summo et accepit me adsumpsit me de aquis multis
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
17 eripiet me de inimicis meis fortissimis et ab his qui oderunt me quoniam confirmati sunt super me
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
18 praevenerunt me in die adflictionis meae et factus est Dominus protector meus
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
19 et eduxit me in latitudinem salvum me faciet quoniam voluit me
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
20 et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam et secundum puritatem manuum mearum retribuet mihi
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
21 quia custodivi vias Domini nec impie gessi a Deo meo
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud
22 quoniam omnia iudicia eius in conspectu meo sunt et iustitias eius non reppuli a me
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
23 et ero inmaculatus cum eo et observabo ab iniquitate mea
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
24 et retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam et secundum puritatem manuum mearum in conspectu oculorum eius
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
25 cum sancto sanctus eris et cum viro innocente innocens eris
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
26 et cum electo electus eris et cum perverso perverteris
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
27 quoniam tu populum humilem salvum facies et oculos superborum humiliabis
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
28 quoniam tu inluminas lucernam meam Domine Deus meus inluminas tenebras meas
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
29 quoniam in te eripiar a temptatione et in Deo meo transgrediar murum
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
30 Deus meus inpolluta via eius eloquia Domini igne examinata protector est omnium sperantium in eum
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
31 quoniam quis deus praeter Dominum et quis deus praeter Deum nostrum
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
32 Deus qui praecingit me virtute et posuit inmaculatam viam meam
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
33 qui perfecit pedes meos tamquam cervorum et super excelsa statuens me
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,
34 qui doces manus meas in proelium et posuisti arcum aereum brachia mea
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!
35 et dedisti mihi protectionem salutis tuae et dextera tua suscepit me et disciplina tua correxit me in finem et disciplina tua ipsa me docebit
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
36 dilatasti gressus meos subtus me et non sunt infirmata vestigia mea
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
37 persequar inimicos meos et conprehendam illos et non convertar donec deficiant
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
38 confringam illos nec poterunt stare cadent subtus pedes meos
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
39 et praecinxisti me virtute ad bellum subplantasti insurgentes in me subtus me
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
40 et inimicos meos dedisti mihi dorsum et odientes me disperdisti
du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
41 clamaverunt nec erat qui salvos faceret ad Dominum nec exaudivit eos
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
42 et comminuam illos ut pulverem ante faciem venti ut lutum platearum delebo eos
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
43 eripe me de contradictionibus populi constitues me in caput gentium
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
44 populus quem non cognovi servivit mihi in auditu auris oboedivit mihi
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
45 filii alieni mentiti sunt mihi filii alieni inveterati sunt et claudicaverunt a semitis suis
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
46 vivit Dominus et benedictus Deus meus et exaltetur Deus salutis meae
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
47 Deus qui dat vindictas mihi et subdidit populos sub me liberator meus de gentibus iracundis
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
48 et ab insurgentibus in me exaltabis me a viro iniquo eripies me
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
49 propterea confitebor tibi in nationibus Domine et psalmum dicam nomini tuo
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
50 magnificans salutes regis eius et faciens misericordiam christo suo David et semini eius usque in saeculum
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
