Psalmorum 147
1 alleluia Aggei et Zacchariae laudate Dominum quoniam bonum psalmus Deo nostro sit iucunda decoraque; laudatio
Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 aedificans Hierusalem Dominus dispersiones Israhel congregabit
HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
3 qui sanat contritos corde et alligat contritiones illorum
han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;
4 qui numerat multitudinem stellarum et omnibus eis nomina vocans
han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.
5 magnus Dominus noster et magna virtus eius et sapientiae eius non est numerus
Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;
6 suscipiens mansuetos Dominus humilians autem peccatores usque ad terram
HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.
7 praecinite Domino in confessione psallite Deo nostro in cithara
Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!
8 qui operit caelum nubibus et parat terrae pluviam qui producit in montibus faenum et herbam servituti hominum
Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
9 et dat iumentis escam ipsorum et pullis corvorum invocantibus eum
Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;
10 non in fortitudine equi voluntatem habebit nec in tibiis viri beneplacitum erit ei
hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;
11 beneplacitum est Domino super timentes eum et in eis qui sperant super misericordia eius
HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.
12 alleluia lauda Hierusalem Dominum lauda Deum tuum Sion
Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
13 quoniam confortavit seras portarum tuarum benedixit filiis tuis in te
Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;
14 qui posuit fines tuos pacem et adipe frumenti satiat te
dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;
15 qui emittit eloquium suum terrae velociter currit sermo eius
han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,
16 qui dat nivem sicut lanam nebulam sicut cinerem spargit
han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
17 mittit cristallum suum sicut buccellas ante faciem frigoris eius quis sustinebit
som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;
18 emittet verbum suum et liquefaciet ea flabit spiritus eius et fluent aquae
han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.
19 qui adnuntiat verbum suum Iacob iustitias et iudicia sua Israhel
Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.
20 non fecit taliter omni nationi et iudicia sua non manifestavit eis
Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!
