Psalmorum 147
1 alleluia Aggei et Zacchariae laudate Dominum quoniam bonum psalmus Deo nostro sit iucunda decoraque; laudatio
Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.
2 aedificans Hierusalem Dominus dispersiones Israhel congregabit
Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.
3 qui sanat contritos corde et alligat contritiones illorum
Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.
4 qui numerat multitudinem stellarum et omnibus eis nomina vocans
Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.
5 magnus Dominus noster et magna virtus eius et sapientiae eius non est numerus
Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.
6 suscipiens mansuetos Dominus humilians autem peccatores usque ad terram
Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.
7 praecinite Domino in confessione psallite Deo nostro in cithara
Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;
8 qui operit caelum nubibus et parat terrae pluviam qui producit in montibus faenum et herbam servituti hominum
ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;
9 et dat iumentis escam ipsorum et pullis corvorum invocantibus eum
ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.
10 non in fortitudine equi voluntatem habebit nec in tibiis viri beneplacitum erit ei
Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.
11 beneplacitum est Domino super timentes eum et in eis qui sperant super misericordia eius
Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.
12 alleluia lauda Hierusalem Dominum lauda Deum tuum Sion
O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.
13 quoniam confortavit seras portarum tuarum benedixit filiis tuis in te
Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.
14 qui posuit fines tuos pacem et adipe frumenti satiat te
Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.
15 qui emittit eloquium suum terrae velociter currit sermo eius
Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.
16 qui dat nivem sicut lanam nebulam sicut cinerem spargit
Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.
17 mittit cristallum suum sicut buccellas ante faciem frigoris eius quis sustinebit
Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?
18 emittet verbum suum et liquefaciet ea flabit spiritus eius et fluent aquae
Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.
19 qui adnuntiat verbum suum Iacob iustitias et iudicia sua Israhel
Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.
20 non fecit taliter omni nationi et iudicia sua non manifestavit eis
Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!
