< Psalmorum 146 >
1 alleluia Aggei et Zacchariae
Min Sjæl! lov Herren!
2 lauda anima mea Dominum laudabo Dominum in vita mea psallam Deo meo quamdiu fuero nolite confidere in principibus
Jeg vil love Herren, medens jeg lever, jeg vil synge min Gud Psalmer, medens jeg er til.
3 in filiis hominum quibus non est salus
Forlader eder ikke paa Fyrster, paa et Menneskes Barn, hos hvem der ingen Frelse er.
4 exibit spiritus eius et revertetur in terram suam in illa die peribunt omnes cogitationes eorum
Hans Aand udfarer, han vender tilbage til sit Støv; paa den Dag er det forbi med hans stolte Anslag.
5 beatus cuius Deus Iacob adiutor eius spes eius in Domino Deo ipsius
Salig er den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til Herren hans Gud;
6 qui fecit caelum et terram mare et omnia quae in eis
som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig;
7 qui custodit veritatem in saeculum facit iudicium iniuriam patientibus dat escam esurientibus Dominus solvit conpeditos
som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver de hungrige Brød; Herren løser de bundne.
8 Dominus inluminat caecos Dominus erigit adlisos Dominus diligit iustos
Herren aabner de blindes Øjne; Herren oprejser de nedbøjede; Herren elsker de retfærdige.
9 Dominus custodit advenas pupillum et viduam suscipiet et viam peccatorum disperdet
Herren bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.
10 regnabit Dominus in saecula Deus tuus Sion in generationem et generationem
Herren skal regere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!