Psalmorum 141

1 psalmus David Domine clamavi ad te exaudi me intende voci meae cum clamavero ad te

En Salme af David. HERRE, jeg raaber til dig, il mig til Hjælp, hør min Røst, naar jeg raaber til dig;

2 dirigatur oratio mea sicut incensum in conspectu tuo elevatio manuum mearum sacrificium vespertinum

som Røgoffer gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

3 pone Domine custodiam ori meo et ostium circumstantiae labiis meis

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

4 non declines cor meum in verba malitiae ad excusandas excusationes in peccatis cum hominibus operantibus iniquitatem et non communicabo cum electis eorum

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udaadsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

5 corripiet me iustus in misericordia et increpabit me oleum autem peccatoris non inpinguet caput meum quoniam adhuc et oratio mea in beneplacitis eorum

Slaar en retfærdig mig, saa er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

6 absorti sunt iuncti petrae iudices eorum audient verba mea quoniam potuerunt

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

7 sicut crassitudo terrae erupta est super terram dissipata sunt ossa nostra secus infernum (Sheol h7585)

Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. (Sheol h7585)

8 quia ad te Domine Domine oculi mei in te speravi non auferas animam meam

Dog, mine Øjne er rettet paa dig, o HERRE, Herre, paa dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

9 custodi me a laqueo quem statuerunt mihi et ab scandalis operantium iniquitatem

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udaadsmændenes Snarer;

10 cadent in retiaculo eius peccatores singulariter sum ego donec transeam

lad de gudløse falde i egne Garn, medens jeg gaar uskadt videre.