< Psalmorum 132 >
1 canticum graduum memento Domine David et omnis mansuetudinis eius
Sang til Festrejserne. HERRE, kom David i Hu for al hans Møje,
2 sicut iuravit Domino votum vovit Deo Iacob
hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte:
3 si introiero in tabernaculum domus meae si ascendero in lectum strati mei
»Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op paa mit Leje,
4 si dedero somnum oculis meis et palpebris meis dormitationem
under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlaag Hvile,
5 et requiem temporibus meis donec inveniam locum Domino tabernaculum Deo Iacob
før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!«
6 ecce audivimus eam in Efrata invenimus eam in campis silvae
»Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den paa Ja'ars Mark;
7 introibimus in tabernacula eius adorabimus in loco ubi steterunt pedes eius
lad os gaa hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!«
8 surge Domine in requiem tuam tu et arca sanctificationis tuae
»HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark!
9 sacerdotes tui induentur iustitia et sancti tui exultabunt
Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd!
10 propter David servum tuum non avertas faciem christi tui
For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!«
11 iuravit Dominus David veritatem et non frustrabit eum de fructu ventris tui ponam super sedem tuam
HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: »Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger paa din Trone.
12 si custodierint filii tui testamentum meum et testimonia mea haec quae docebo eos et filii eorum usque in saeculum sedebunt super sedem tuam
Saafremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal ogsaa deres Sønner sidde evindelig paa din Trone!
13 quoniam elegit Dominus Sion elegit eam in habitationem sibi
Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig:
14 haec requies mea in saeculum saeculi hic habitabo quoniam elegi eam
Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket.
15 viduam eius benedicens benedicam pauperes eius saturabo panibus
Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød,
16 sacerdotes eius induam salutari et sancti eius exultatione exultabunt
dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd.
17 illic producam cornu David paravi lucernam christo meo
Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe.
18 inimicos eius induam confusione super ipsum autem efflorebit sanctificatio mea
Jeg klæder hans Fjender i Skam, men paa ham skal Kronen straale!«