Psalmorum 12

1 in finem pro octava psalmus David salvum me fac Domine quoniam defecit sanctus quoniam deminutae sunt veritates a filiis hominum

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

2 vana locuti sunt unusquisque ad proximum suum labia dolosa in corde et corde locuti sunt

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

3 disperdat Dominus universa labia dolosa linguam magniloquam

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

4 qui dixerunt linguam nostram magnificabimus labia nostra a nobis sunt quis noster dominus est

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

5 propter miseriam inopum et gemitum pauperum nunc exsurgam dicit Dominus ponam in salutari fiducialiter agam in eo

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

6 eloquia Domini eloquia casta argentum igne examinatum probatum terrae purgatum septuplum

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

7 tu Domine servabis nos et custodies nos a generatione hac et in aeternum

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

8 in circuitu impii ambulant secundum altitudinem tuam multiplicasti filios hominum

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.