Psalmorum 12

1 in finem pro octava psalmus David salvum me fac Domine quoniam defecit sanctus quoniam deminutae sunt veritates a filiis hominum

Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

2 vana locuti sunt unusquisque ad proximum suum labia dolosa in corde et corde locuti sunt

Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

3 disperdat Dominus universa labia dolosa linguam magniloquam

De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

4 qui dixerunt linguam nostram magnificabimus labia nostra a nobis sunt quis noster dominus est

Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

5 propter miseriam inopum et gemitum pauperum nunc exsurgam dicit Dominus ponam in salutari fiducialiter agam in eo

dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

6 eloquia Domini eloquia casta argentum igne examinatum probatum terrae purgatum septuplum

For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

7 tu Domine servabis nos et custodies nos a generatione hac et in aeternum

Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

8 in circuitu impii ambulant secundum altitudinem tuam multiplicasti filios hominum

Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.