< Psalmorum 11 >

1 in finem psalmus David in Domino confido quomodo dicitis animae meae transmigra in montes sicut passer
Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa Herren; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?
2 quoniam ecce peccatores intenderunt arcum paraverunt sagittas suas in faretra ut sagittent in obscuro rectos corde
Thi se, de ugudelige spænde Buen, de berede deres Pil paa Strengen, at skyde i Mørke paa de oprigtige af Hjertet.
3 quoniam quae perfecisti destruxerunt iustus autem quid fecit
Thi Grundvoldene nedbrydes; hvad kunde en retfærdig udrette?
4 Dominus in templo sancto suo Dominus in caelo sedis eius oculi eius in pauperem respiciunt palpebrae eius interrogant filios hominum
Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Trone er i Himmelen; hans Øjne se, hans Øjenlaage prøve Menneskens Børn.
5 Dominus interrogat iustum et impium qui autem diligit iniquitatem odit animam suam
Herren prøver en retfærdig; men den ugudelige og den, som elsker Vold, dem hader hans Sjæl.
6 pluet super peccatores laqueos ignis et sulphur et spiritus procellarum pars calicis eorum
Han skal lade regne Snarer over de ugudelige; Ild og Svovl og et vældigt Stormvejr skal blive deres Bægers Del.
7 quoniam iustus Dominus et iustitias dilexit aequitatem vidit vultus eius
Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt skuer en oprigtig.

< Psalmorum 11 >