Psalmorum 109
1 in finem David psalmus
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 Deus laudem meam ne tacueris quia os peccatoris et os dolosi super me apertum est
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 locuti sunt adversum me lingua dolosa et sermonibus odii circuierunt me et expugnaverunt me gratis
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 pro eo ut me diligerent detrahebant mihi ego autem orabam
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 et posuerunt adversus me mala pro bonis et odium pro dilectione mea
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 constitue super eum peccatorem et diabulus stet a dextris eius
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
7 cum iudicatur exeat condemnatus et oratio eius fiat in peccatum
lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 fiant dies eius pauci et episcopatum eius accipiat alter
hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
9 fiant filii eius orfani et uxor eius vidua
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 nutantes transferantur filii eius et mendicent eiciantur de habitationibus suis
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 scrutetur fenerator omnem substantiam eius et diripiant alieni labores eius
Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 non sit illi adiutor nec sit qui misereatur pupillis eius
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 fiant nati eius in interitum in generatione una deleatur nomen eius
hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
14 in memoriam redeat iniquitas patrum eius in conspectu Domini et peccatum matris eius non deleatur
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 fiant contra Dominum semper et dispereat de terra memoria eorum
altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 pro eo quod non est recordatus facere misericordiam
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 et persecutus est hominem inopem et mendicum et conpunctum corde mortificare
han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
18 et dilexit maledictionem et veniet ei et noluit benedictionem et elongabitur ab eo et induit maledictionem sicut vestimentum et intravit sicut aqua in interiora eius et sicut oleum in ossibus eius
Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 fiat ei sicut vestimentum quo operitur et sicut zona qua semper praecingitur
den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
20 hoc opus eorum qui detrahunt mihi apud Dominum et qui loquuntur mala adversus animam meam
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 et tu Domine Domine fac mecum propter nomen tuum quia suavis misericordia tua libera me
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
22 quia egenus et pauper ego sum et cor meum turbatum est intra me
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
23 sicut umbra cum declinat ablatus sum excussus sum sicut lucustae
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 genua mea infirmata sunt a ieiunio et caro mea inmutata est propter oleum
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 et ego factus sum obprobrium illis viderunt me moverunt capita sua
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
26 adiuva me Domine Deus meus salvum fac me secundum misericordiam tuam
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 et sciant quia manus tua haec tu Domine fecisti eam
saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
28 maledicent illi et tu benedices qui insurgunt in me confundantur servus autem tuus laetabitur
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 induantur qui detrahunt mihi pudore et operiantur sicut deploide confusione sua
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 confitebor Domino nimis in ore meo et in medio multorum laudabo eum
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 quia adstetit a dextris pauperis ut salvam faceret a persequentibus animam meam
thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
