Psalmorum 108
1 canticum psalmi David paratum cor meum Deus paratum cor meum cantabo et psallam in gloria mea
En Sang, en Psalme af David.
2 exsurge psalterium et cithara exsurgam diluculo
Trøstigt er mit Hjerte, o Gud! jeg vil synge, jeg vil lege paa Harpe, ogsaa min Ære skal juble.
3 confitebor tibi in populis Domine et psallam tibi in nationibus
Vaagn op, Psalter og Harpe! jeg vil vække Morgenrøden.
4 quia magna super caelos misericordia tua et usque ad nubes veritas tua
Jeg vil takke dig, Herre! iblandt Folkene og lege paa Harpe for dig iblandt Folkestammer.
5 exaltare super caelos Deus et super omnem terram gloria tua
Thi din Miskundhed er stor over Himlene og din Sandhed indtil Skyerne.
6 ut liberentur dilecti tui salvum fac dextera tua et exaudi me
Ophøj dig, Gud! over Himlene, og din Ære være over al Jorden!
7 Deus locutus est in sancto suo exaltabor et dividam Sicima et convallem tabernaculorum dimetiar
Paa det dine elskelige maa udfries, saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 meus est Galaad et meus est Manasse et Effraim susceptio capitis mei Iuda rex meus
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Moab lebes spei meae in Idumeam extendam calciamentum meum mihi alienigenae amici facti sunt
Mig hører Gilead til, mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 quis deducet me in civitatem munitam quis deducet me usque in Idumeam
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 nonne tu Deus qui reppulisti nos et non exibis Deus in virtutibus nostris
Hvo vil føre mig tilden faste Stad? hvo har ledet mig til Edom?
12 da nobis auxilium de tribulatione quia vana salus hominis
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære?
13 in Deo faciemus virtutem et ipse ad nihilum deducet inimicos nostros
Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.
