Psalmorum 104
1 ipsi David benedic anima mea Domino Domine Deus meus magnificatus es vehementer confessionem et decorem induisti
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
2 amictus lumine sicut vestimento extendens caelum sicut pellem
hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3 qui tegis in aquis superiora eius qui ponis nubem ascensum tuum qui ambulas super pinnas ventorum
du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
4 qui facis angelos tuos spiritus et ministros tuos ignem urentem
Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5 qui fundasti terram super stabilitatem suam non inclinabitur in saeculum saeculi
Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
6 abyssus sicut vestimentum amictus eius super montes stabunt aquae
Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
7 ab increpatione tua fugient a voce tonitrui tui formidabunt
For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8 ascendunt montes et descendunt campi in locum quem fundasti eis
for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
9 terminum posuisti quem non transgredientur neque convertentur operire terram
du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
10 qui emittis fontes in convallibus inter medium montium pertransibunt aquae
Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11 potabunt omnes bestiae agri expectabunt onagri in siti sua
de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12 super ea volucres caeli habitabunt de medio petrarum dabunt vocem
over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
13 rigans montes de superioribus suis de fructu operum tuorum satiabitur terra
Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14 producens faenum iumentis et herbam servituti hominum ut educas panem de terra
du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15 et vinum laetificat cor hominis ut exhilaret faciem in oleo et panis cor hominis confirmat
og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16 saturabuntur ligna campi et cedri Libani quas plantavit
HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17 illic passeres nidificabunt erodii domus dux est eorum
hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18 montes excelsi cervis petra refugium erinaciis
Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19 fecit lunam in tempora sol cognovit occasum suum
Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
20 posuisti tenebras et facta est nox in ipsa pertransibunt omnes bestiae silvae
du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21 catuli leonum rugientes ut rapiant et quaerant a Deo escam sibi
de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22 ortus est sol et congregati sunt et in cubilibus suis conlocabuntur
De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
23 exibit homo ad opus suum et ad operationem suam usque ad vesperum
Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
24 quam magnificata sunt opera tua Domine omnia in sapientia fecisti impleta est terra possessione tua
Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25 hoc mare magnum et spatiosum manibus; illic reptilia quorum non est numerus animalia pusilla cum magnis
Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
26 illic naves pertransibunt draco iste quem formasti ad inludendum ei
Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27 omnia a te expectant ut des illis escam in tempore
De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28 dante te illis colligent aperiente te manum tuam omnia implebuntur bonitate
du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
29 avertente autem te faciem turbabuntur auferes spiritum eorum et deficient et in pulverem suum revertentur
Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
30 emittes spiritum tuum et creabuntur et renovabis faciem terrae
du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31 sit gloria Domini in saeculum laetabitur Dominus in operibus suis
HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
32 qui respicit terram et facit eam tremere qui tangit montes et fumigant
Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
33 cantabo Domino in vita mea psallam Deo meo quamdiu sum
Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
34 iucundum sit ei eloquium meum ego vero delectabor in Domino
Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35 deficiant peccatores a terra et iniqui ita ut non sint benedic anima mea Domino
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
